|
Post by seb on Jul 18, 2007 21:54:34 GMT 2
Miranda smilede stille og gik over til Ainshas seng, hvorefter hun satte sig på kanten. "Ainsha... Tror du han ikke elsker dig?" spurgte hun stille og kørte stille hånd ned ad hendes hår. Selvom at Miranda vidste at Ainsha var en kvinde nu, kunne hun ikke lade være med at gøre sådan, bare en gang imellem. Hun var dog stadig hendes mor!
|
|
|
Post by Fix on Jul 18, 2007 22:01:27 GMT 2
"Nej," sagde Ainsha og rystede på hovedet. Hun havde meget våde øjne og hendes stemme var meget lille. Hun var bare den umulige, der ikke blev til noget. "Det er altid Kamille mig her, og Kamille mig der." pev hun og tørrede øjnene. "Jeg græder altså ikke!" ((Hendes tvilling er lige blevet lavet, så det er hende hun hentyder til ))
|
|
|
Post by seb on Jul 18, 2007 22:04:01 GMT 2
Miranda smilede lidt. "Selvfølgeligt gør du ikke det... Men han elsker dig altså, Ainsha... Det er bare ikke altid at han giver udtryk for det..." hviskede hun stille og kørte igen hånden hen over hendes hår. Hun havde ondt af Ainsha, og følte sig lidt skyldig over dette.
|
|
|
Post by Fix on Jul 18, 2007 22:09:34 GMT 2
Ainsha satte sig op og lagde sit hoved mod hans skulder. "Mor, jeg vil ikke giftes endnu." sagde hun med en spag stemme. "Vent et år... Mindst," bad hun og så op på hende. "Jeg føler mig ikke voksen nok endnu," sagde hun og klyngede sig til moren.
|
|
|
Post by seb on Jul 18, 2007 22:14:05 GMT 2
Miranda lagde armene omkring Ainsha og tyssede stille på hende. "Jeg vil vente så lang tid jeg kan, for det er dit valg, mere eller mindre... Jeg er ikke født ind i denne familie, så jeg ved ikke hvad du går igennem, men jeg vil gøre alt for at gøre det nemmere for dig... Okay?" hviskede hun stille, og så ned på Ainsha. Hendes øjne blev svagt blanke og hun lagde stille kinden mod hendes hår.
|
|
|
Post by Fix on Jul 18, 2007 22:18:20 GMT 2
Ainsha nikkede. "Okay," sagde hun og tørrede øjnene. Så lyste hun op i et lusket smil. "Jeg skal nok få den mand jeg vil have," hun havde fået en brilliant ide, hvis hendes far ikke godkendte ham hun fandt. Hun skulle nok få fat i ham. Hun tørrede øjnene og snøftede en enkelt gang. Hun skulle nok få ham.
|
|
|
Post by seb on Jul 18, 2007 22:20:42 GMT 2
Miranda smilede og gav blidt slip på Ainsha. "Se, det er den Ainsha jeg kender og elsker..." smågrinede hun, og så smilende på sin datter. Det var ret svært at kende Ainsha uden et smil, og en drenget attitude, og når at hun ikke så sådan ud, var Miranda næsten klar til at tilkalde en doktor, eller gå ud af sit gode skind xD,.
|
|
|
Post by Fix on Jul 18, 2007 22:28:10 GMT 2
Denne gang holdt Ainsha mund. Hendes mor ville virkelig ikke vide hvordan. "Jeg har mine overtalelsesmetoder," sagde hun bare og smilte lusket. Hun glædede sig til at fortælle sin søster Katie om planen. Så blegnede hendes smil. "Far lader mig jo aldrig møde nogle mennesker," sagde hun stille og så så på Miranda. "Mor, må jeg ikke godt gå ned på markedet?"
|
|
|
Post by seb on Jul 18, 2007 22:31:27 GMT 2
Miranda smilede blidt til hende. "Med eller uden dit prinsesse-look? Og med eller uden livgardé?" spurgte hun varmt, og rejste sig op. Hun havde ikke lyst til at vide hvilken plan, der var poppet op i Ainshas hoved, men alligvel... Hun ville være sikker på at Ainsha ikke gjorde noget dumt xD,. Eller... Dummere end tilladt xD,.
|
|
|
Post by Fix on Jul 18, 2007 22:33:46 GMT 2
"Uden prinsesse look, og uden livgarde," sagde hun og smilte. Ainsha var faktisk ikke så dum. "Men jeg vil godt have kjole på. Men jeg vil ikke vække opsigt. Jeg vil bare se helt normal ud," sagde hun. Så ville manden falde for hende som sig selv, og ikke fordi hun var prinsesse.
|
|
|
Post by seb on Jul 18, 2007 22:37:32 GMT 2
Miranda smilede lidt af hende. "Du er noget helt for dig selv, Ainsha... Og gudskelov for det!" grinede hun lavt og nikkede. "Det er iorden... Men! Du må love mig at være forsigtigt... Selvom du ikke opfører dig som en prinsesse, er du stadig en pige, og jeg er stadig din mor, så det er mit job at bekymre mig!" grinede hun lavt, og forsvandt ud af værelset i et kort øjeblik, inden hun kom ind igen med noget over armen. "Hvis du vil ligne en almindelig pige fra Eldritch har jeg et par kjoler fra min tid udenfor paladset..." sagde hun varmt og så på den lille bunke tøj over hendes arm. Hun havde af en eller anden grund, altid beholdt dem... Det virkede bare ondt at smide dem ud!
|
|
|
Post by Fix on Jul 18, 2007 22:41:38 GMT 2
Ainsha smed sig i protest på sengen med et overdrevet støn. "Jeg orker ikke at se på flere kjoler i dag, giv mig bare den øverste," sagde hun og rejste sig. Så ssmøg hun sig ud af sin kjole og stod tilbage i bomuldsunderkjolen. Hun tog det ikke så højtideligt, om en tjener kom forbi udenfor døren. Han havde vel set en kjole før? "Bare rolig mor, jeg opfører mig ordenligt, og spreder ikke ben for nogen jeg ikke har præsenteret for far." drillede hun.
|
|
Lady ZealCat
Ny i byen
Don't try and form me, cuz you can't
Posts: 8
|
Post by Lady ZealCat on Jul 18, 2007 22:43:02 GMT 2
Katie trådte ind i Faith kammer, hun skulle snakke med hendes søster, "Faith jeg har den Største ny..... hed" hun gik i stå da hun opdagede hendes mor også stod inde i kammeret, hun gik i stå og så bare fra den ene til den anden. hendes lange røde hår og hendes flotte blå kjole sad perfekt som det skulle det gjorde det altid.
|
|
|
Post by seb on Jul 18, 2007 22:44:22 GMT 2
Miranda grinede og kastede en kjole over til Ainsha. Det var en normal hverdagskjole, med få broderier, men ikke ligeså mange som på deres egne kjoler... Og tak gud for det, for det var godt nok mange xD,. "Bare ikke "spred ben" for folk du ikke selv bryder dig om, det er alt jeg forlanger..." sagde hun varmt og lagde resten af kjolerne på stolen. "Vil du snige dig ud igen, eller vil du tage den traditionelle port?".
|
|
|
Post by Fix on Jul 18, 2007 22:47:20 GMT 2
Ainsha fik øje på Katie og smilte stort. "Skal du med på marked?" spurgte hun. Så så hun på Miranda med store øjne. Havde hun lige givet hende lov til at gå i seng med dem hun ville, bare hun kunne lide dem? "Men vi må hellere tage porten." sagde hun. Hun var stadig meget forbløffet.
|
|