|
Post by Fix on Jul 17, 2007 22:41:18 GMT 2
Amelia kom riddende ind i lysningen. Hun havde været til middag hos kongen og havde måtte lide under de mange adelsfrøkeners blikke. Hun vidste hvad de tænkte. Du er ikke god nok, du er for lille, du burde bare blive gift ind i en familie i din stand, hvad laver du blandt os fine fruer. Regnen silede ned og hendes pæne, blå silkekjole blev våd. Hun hoppede ned fra hesten og lagde sig i mosset og græd. Hun følte det som om verden græd med hende. Ind i mellem hørtes også tordenbrag.
|
|
|
Post by tathagata on Jul 17, 2007 22:47:09 GMT 2
Azazel kom gående gennem skoven mod lysningen og så rundt... uvejret blev vist snart værre.... måske han bare skulle tage tilbage til byen og finde sig et sted at sove... et og andet sted skulle de nok have plads... hjælp kunne han vel altid tilbyde en smule af... det var vel bedere at forsøge det end at sove på det utætte høloft igen... Han så ind i lsningen og fik øje på en pige som lå der på jorden.. det var dog et sært sted at lægge sig i det vejr... hun måtte vist ikke have det helt godt... selvom hun nu ikke burde mangle noget... hun så ret så rig ud... men hvad vidste han... han havde aldrig gidet at tage sig af og lytte til andres problemer med mindre han var blevet tvunget... og i de få tilfælde havde han alligevel ikke hørt efter... han gik roligt langs skovkanten derhen for ikke at blive for gennemblødt af den silende regn og kom roligt hen til hende og så ned på hende uden et ord... han havde vist haft ret... hun havde det tydeligtvis ikke særlig godt...
|
|
|
Post by Fix on Jul 17, 2007 22:54:40 GMT 2
Amelia havde ligget og grædt med lukkede øjne, nu åbnede hun dem et kort øjeblik og så en skikkelse stå bøjet ind over sig. Hun fik en chok og fik vinden til at blæse kraftigt imod ham mens hun sprang væk. "Hve-hvem er du?!" spurgte hun angst. Hun spredte begge hænder ud til siden og lod to ildkugler blusse op, klare til at kaste.
|
|
|
Post by tathagata on Jul 17, 2007 22:59:05 GMT 2
han blevlidt overrasket over hendes pludselige reaktion og trædte et skridt tilbage men så så roligt på hende igen og kort på ildkuglerne for så endnu engang at se på hende. "burde jeg måske også spørge dig om... det er ikke mig der ligger mig til at slappe af midt i regnen... " sagde han roligt
|
|
|
Post by Fix on Jul 17, 2007 23:01:40 GMT 2
Amelia snøftede en enkelt gang. "Mit navn er Amelia Tessadatter, Stormester af Cinnait." sagde hun bestemt. Hendes ryg var rank. "Hvad vil du?" spurgte hun en anelse hårdt. Hun var stadig klar til at forsvare sig.
|
|
|
Post by tathagata on Jul 17, 2007 23:09:16 GMT 2
Han nikkede kort... han havde vist haft ret i hans bedømmelse af hendes stand... "Jeg var på vej tilbage til byen... det er vel ikke min fejl at De ligger der og flyder... er det så underligt at jeg var lidt nysgerrig Fru Amelia...?" mumlede han men et lettere tryk på tiltalen... "Vil De med tilbage eller vil De blot blive liggende der og drive den af..." Hans respekt havde aldrig været for god men han var dog klog nok til at være en smule høflig overfor højrestående... selvom det ikke var det store.. på det punkt manglede han nok stadig en smule øvelse...
|
|
|
Post by Fix on Jul 17, 2007 23:15:07 GMT 2
"Det er frøken," rettede Amelia ham for det første. Så lod hun flammerne forsvinde. "Og jeg driver den ikke af!" hvæsede hun. Hun hadede det her. Hvorfor kunne hun ikke bare være blevet gift med en, der holdt bare lidt af hende? Hvorfor skulle hun køre det her ræs? Hun var glad for at landet kunne bruge hende, men hun kunne ikke overskue det endnu. Hun var ikke gammel nok.
|
|
|
Post by tathagata on Jul 17, 2007 23:18:35 GMT 2
"Hmm... Så siger vi det... men skal du med til byen eller ej?" ikke fordi han var specielt intereseret i at muntre hende op med at følges... men han havde set at hun havde en hest med sig og så slap han måske selv for at gå hele vejen i det vejr... selvom der nok ikke var de store chancer for hun ville med eftersom hun virkede ret fjentlig... men så havde han da forsøgt
|
|
|
Post by Fix on Jul 17, 2007 23:22:45 GMT 2
Amelia nikkede og hoppede op på sin hest. Det var ikke just elegant, for hun var ikke vandt til at ride, men det lykkedes. Hendes ru fingre afslørede også at hunikke bare var en sart adelsfrøken. Hun red hen til ham. "Jeg kan vel give et lift?" spurgte hun næsten.
|
|
|
Post by tathagata on Jul 17, 2007 23:28:59 GMT 2
han så lidt op på hende og nikkede kort.. han havde vist heldet med sig alligevel... "jo tak" sagde han og smilede kort... nu var problemet bare at komme op på hesten uden at virke alt for klosset... det var ihvertfald 3 år siden han havde sat på en hest... men så svært kunne det vel heller ikke være... han gik roligt hen på sidne af hesten og satte foden i den ene bøjle og svang så det andet ben over så han sad bag hende... ikke just et elegant syn men det var heller ikke det værste forsøg man kunne have forstillet sig... selvom han ikke var glad for at virke dårlig til noget... men det gik vel an...
|
|
|
Post by Fix on Jul 17, 2007 23:31:17 GMT 2
*Han er vidst ikke vandt til det* tænkte hun. Men han sad vel bedre end hende? Hun sad i en åndsvag damesaddel. Hun fik hesten til at traske ind mod byen. "Hvad skal De så i byen?" spurgte hun "Bor De der? Og jeg beklager dybt ildkuglen, men De gav mig et chok," hun smilte prøvende.
|
|
|
Post by tathagata on Jul 17, 2007 23:34:48 GMT 2
"Ja bor der... eller... jeg arbejder der ihvertfald... så det kan man vel godt sige" svarede han... "og en undskyldning behøves ikke... enhver ville have blevet overrasket i en sådan situation..." han kunne ligeså godt opføre jeg en smule venligt... lidt fordele skulle han vel nok få ud af det... måske enda et tørt sted at sove... med mindre hun da boede på selve slottet... men man kunne altid have lov at håbe...
|
|
|
Post by Fix on Jul 17, 2007 23:37:11 GMT 2
"Hvad arbejder De så med?" spurgte Amelia høfligt. Alt det her small-talk interesserede hende for en gangs skyld. Han virkede... Interessant på en eller anden måde. Hvilke typer luskede rundt om natten i en skov? Selvfølgelig hvis han manglede et sted at sove, var lysningen god. Bare ikke i det her vejr.
|
|
|
Post by tathagata on Jul 18, 2007 13:44:15 GMT 2
"Alt muligt..." mumlede han "ikke noget lige i øjeblikket men klarer mig da til jeg finder det næste job... det burde ikke være så svært at finde i byen... der er altid noget at lave" selvom han nu ikke vidste hvor lang tid der gik til han fandt noget nyt... og han havde kun et par sølvsegl tilbage... men klare sig skulle han nok...
|
|
|
Post by Fix on Jul 18, 2007 13:47:58 GMT 2
Amelia nikkede. "Nej, der er altid noget at lave." smilte hun og fik et chok, da hesten trådte ned i en mudderpøl. Takket være damesadlen gled hun af og lå pludselig med bagdelen og begge ben i mudderet. "Dumme hest!" skændte hun og prøvede at rejse sig. Det var ikke just elegant.
|
|