|
|
Post by nena on Aug 1, 2007 16:52:36 GMT 2
Hun løftede en hånd, og aede ham blidt ned af kinden, sukkede stille, ikke noget trist suk, bare et helt almindeligt, her er rart suk. Og smilede sødt til ham. Og Tog elestikken ud af håret, så det igen flød ned om skuldrende på hende.
|
|
|
|
Post by tathagata on Aug 1, 2007 16:56:27 GMT 2
Nathan lagde hovedet let på skrå og smilede skævt... "det ser godt ud til Dem... De burde virkelig gå med håret løst noget oftere...." sagde han smilende og så hende igen i øjnene.... hun så faktisk rigtig dejlig ud....
|
|
|
|
Post by nena on Aug 1, 2007 16:58:12 GMT 2
"Jeg går med håret løst næsten heletiden" sagde hun med et skævt smil, "eller de så måske ikke på mig tidligere," Sagde hun med et blidt smil, men hun kunne ikke lade være med at rødme, der var mange som sagde det var pænt til hende når hun rødmede, men hun syntes det var lidt pinligt.
|
|
|
|
Post by tathagata on Aug 1, 2007 17:04:30 GMT 2
Nathan smilede lidt. "jo det gjorde jeg skam... forstår bare ikke hvorfor De ikke går med håret sådan hele tiden..." han aede blidt hendes kind og smilede....
|
|
|
|
Post by nena on Aug 1, 2007 17:09:02 GMT 2
"Fordi nogen gange er det generende" sagde hun med et blidt smil og purede lidt op i sit hår, "Men tak for komblimenterne" sagde hun og kørte en hånd hend over skulderen, og så igen ind igennem træerne, og så på ham igen, vidste ikke helt hvad hun skulle sige..
|
|
|
|
Post by tathagata on Aug 1, 2007 17:10:54 GMT 2
Nathan smilede blot og så fortsat på hende. "man bliver vel ndt til at give komplimenter hvor man kan ikke?" han tog armen om hende og holdte hende lidt ind til sig så hun lå op af ham...
|
|
|
|
Post by nena on Aug 1, 2007 17:13:02 GMT 2
Hun smilte stadig blidt til ham, "og man bliver vel nødt til at tage imod komblementer hvor man kan ikke?" Sagde hun og smilede sødt. Lod sig bare trække ind til ham, og lagde mit hovede på hans skulder.
|
|
|
|
Post by tathagata on Aug 1, 2007 17:24:23 GMT 2
Nathan smilede og nussede hende lidt i håret og lagde sit hoved lidt over hendes uden at læne sig rigtigt... "det er sandt..." sagde han smilende... "og De får vel sikkert også rigeligt af dem har jeg ret?"
|
|
|
|
Post by nena on Aug 1, 2007 17:27:45 GMT 2
Hun smilte blidt, "Nok" sagde hun bare. Og lukkede øjnene. Nena Teah smilede stadig blidt, "Men det er ubehageligt år man kan mærke de ikke sande," sagde hun og smilte skævt. Åbnede så øjnene igen, det var svært at se på ham, når man sad i den stilling, men hun smilede stadig blidt.
|
|
|
|
Post by tathagata on Aug 1, 2007 17:31:25 GMT 2
Nathan nikede lidt. "vil jeg gerne tro... men jeg mener skam hvad jeg siger..." han satte sig ordentlig op igen og så smilende ned på hende....
|
|
|
|
Post by nena on Aug 1, 2007 17:33:24 GMT 2
Hun så op på ham, og smilede blidt, kunne egentlig godt lide at sidde her, selvom hendes indre stemme stadig sagde det var forkert. Hun sad stadig op af ham, og kiggede frem for sig, mens hun stadig smil.
|
|
|
|
Post by tathagata on Aug 1, 2007 17:36:49 GMT 2
Nathan så lidt op mod himlen som var sådan rimelig tydelig hvor de sad... træerne dækkede ihvertfald ike for den... han så lidt på hende igen og smilede. "din mor bliver ike bekymret af at du er så længe væk?" spurgte han smilende....
|
|
|
|
Post by nena on Aug 1, 2007 17:39:18 GMT 2
"Jeg er altid væk det meste af dagen" sagde hun med et blidt smil, "så hun bliver nok ikke mere bekymret idag, og hun ved at jeg kan passe på mig selv hvis det er" sagde hun og smilte skævt, "jeg har i hvertfald ikke befundet mig i en situation hvor jeg ikke selv kunne passe på mig selv. Hun smilte skævt. "Men en gang skal jo være den første" hun sukkede let, "Så må man håbe jeg har fundet en ordenligt bejler til den tid" hun smilte blidt til ham.
|
|
|
|
Post by tathagata on Aug 1, 2007 17:42:09 GMT 2
Nathan så på hende og lo lidt. "Tja... den tid den sorg ikke sandt?" han så lidt rundt på skoven igen og smilede for sig selv...
|
|
|
|
Post by nena on Aug 1, 2007 17:45:45 GMT 2
Hun smilte og lo også mildt, "Jo den tid den sorg." Hun blev siddende op af ham, og så rundt i skoven, men rettede derefter mit smil mod ham igen. Det var dejlig Fredeligt at sidde her.
|
|
