|
Post by friis on Sept 16, 2007 17:45:00 GMT 2
Joe nikkede roligt og lagde tingene fra sig på bordet, før han rejste sig og gik stille over imod hende. Han lod den ene arm glide om hendes midte, imens han fik hendes arm rundt om hans nakke. " Kom så." Sagde han stille, med et venligt glimt i de brune øjne, før han stille løftede hende op, så hun stod på sine egne ben, men han havde stadigvæk fat i hende. " Skal vi bare starte med at gå over til bordet evt.?"
|
|
|
Post by vegas on Sept 16, 2007 17:49:53 GMT 2
Mirale ventede på at han kom over til hende, for hun turde ikke prøve at gå uden hans hjælp, lidt forkælet var man da og hun havde aldrig gjort noget helt selv. Da han lagde armen omkring hende, sitrede det let gennem hendes krop, hun havde aldrig været i nærkontakt med en mand, og følte det en kende underligt at være så tæt på ham. Men Mira tog sig sammen og gik med langsomme skridt over imod bordet. Hele tiden så hun ned i gulvet med to meget røde kinder.
|
|
|
Post by nena on Sept 16, 2007 18:13:42 GMT 2
Sharantyra kom travende på sin brune hoppe, satte den i skridt lige inden hytten. Hun lod sig roligt glide ned af hoppen, og rettede let på sin kjole, hun havde valgt at tage kjole på idag, bare fordi at hun syntes det var længesiden. Hun gik over imod hytten og bankede let på, det var vidst længesiden hun havde snakket med Joe?. Så nu var det vel på tide, gadvide om han kunne huske hende, men det burde han vel, for så længesiden var det alligevel ikke. Hun smilte let for sig selv, og kom så i tanke om at hun måske skulle finde et sted at stille hesten, hun skyndte sig over til hoppen igen, som forresten hed Cisa. Tog hovedtøjet af den, og klappede den blidt i bagdelen, "afsted Tøs" sagde hun smilende og hesten forsvandt, hvorefter hun drejede sig rundt imod døren igen.
|
|
|
Post by friis on Sept 16, 2007 18:19:50 GMT 2
Joe holdt godt fast om Mira, han havde selv været tæt på kvinder mange gange. Han hjalp hende hele vejen over til bordet og hjalp hende så ned at sidde, hvorefter han trak sine arme tilbage og satte sig over på den modsatte side. " Det gik jo fint." Brummede han stille, men han tav hurtigt og hans udtryk stivnede. Joe havde hørt lyde fra udenfor hans hytte, meget tæt på. Hovslag på vej væk og skridt hen imod hans dør. Allerede inden Sharantyra havde banket på, havde Joe rejst sig og åbnet døren. Han sendte hende et overrasket smil. Hende havde han ikke set i noget tid. " Jamen dog. Længe siden. Hvad bringer dig hid?"
|
|
|
Post by vegas on Sept 16, 2007 18:27:30 GMT 2
Mirael nikkede til Joe. Det havde gået meget fint og hun smilede svagt til ham. Men hun stivnede straks ved lyden af fremmede hovslag udenfor hans hytte. Automatisk rettede hun febrilsk på sin smagragd grønne kjole og rettede hurtigt på håret. Prøvende satte hun det op med at par hårnåle hun havde i et lille bælte omkring livet, derefter kom hun et sølvnet over håret og rettede rank ryggen. Hovedpinen var kommet tilbage og hendes øjne var straks blevet mistoriske da Joe snakkede til den fremmede, selv kendte hun ikke mange udenfor sit gods mure.
|
|
|
Post by nena on Sept 16, 2007 18:30:27 GMT 2
Sharantyra smilte venligt til Joe "En tur i skoven, bragte mig forbi din hytte" sagde hun smilende, "Og da jeg kom i tanke om at det var længesiden jeg havde set dig, ville jeg hilse på" hun smilte stadig, " Du gætter aldrig hvem jeg har mødt " hun smilte stadig, og skulle faktisk lige til at sige hvem det var hun havde mødt, da hun opdagede at han havde gæster, "Måske forstyrrer Jeg?" Spurgte hun så, hun smilte stadig.
|
|
|
Post by friis on Sept 16, 2007 18:42:00 GMT 2
Joe flyttede sig fra døren og gik lidt hen i hytten. " Du forstyrrer aldrig." Han skævede til Mira, hendes holdning havde komplet ændret sig med det samme. Han regnede med, at Sharantyra selv ville komme ind, så han fortsatte blot hen til bordet, gik bagom Mira, og satte sig ned ved siden af hende. " Må jeg præsentere jer, dette er Mira. Mira, dette er Shara." Hans mørke stemme var venlig, idét han præsenterede pigerne for hinanden. Joe havde aldrig været en mand af mange ord, men lidt høflig kunne man jo altid være. Desuden var Mira jo inde fra byen, hun var nok mere tryg ved det sædvanlige, så han kunne jo godt prøve at gøre det mindre ubehageligt for hende.
|
|
|
Post by vegas on Sept 16, 2007 19:03:00 GMT 2
Mirale holdte skarpt øje med både Joe's og Shara's bevægelser, hun skulle ikke nyde noget af at blive ført bag lyset, det var noget hun selv gjorde med andre. Mira nikkede stift da Joe præsenterede dem for hinanden og hun så mistroisk på hende. "Mirale O'Keefe ad Dufva," det var første gang Joe ville høre hendes fulde navn, men hun skulle ikke have noget af at blive sammenlignet med en rejsende.
|
|
|
Post by nena on Sept 16, 2007 19:08:08 GMT 2
Sharantyra så på pigen, med et roligt blik, måske ikke yder venligt, "Infødt" sagde hun bare, men tog sig så sammen, hun havde jo egentlig ikke noget imod indfødte, men pigens atitude generede Shara noget så forfærdeligt. Sharantyra valgte at lade være med at præsentere sig, pigen var vel alligevel ligeglad med hendes navn. Så hun fulgte bare efter Joe, og stoppede op lidt foran pigen, nikkede let som hilsen, og så rundt. "Det ligner sig selv" Sagde hun med et skævt smil til Joe.
|
|
|
Post by friis on Sept 16, 2007 19:17:03 GMT 2
Joe skævede til Mira. Det var første gang han hørte hendes fulde navn, hvorfor hun pludselig ville ud med det, vidste han ikke. Han trak blot på skulderen af det, selv da Shara nævnte det med indfødt. Han rynkede panden og så betænktsomt på de to piger. De var noget så forskelligt som noget kunne være. " Her sker ikke det store. Hvem var det du havde mødt?" Han henvendte sig til Shara, hvorefter han smed et par stykker brænde ind i ilden i hjørnet. Hans blik hvilede på Mira et par sekunder. Hun var speciel at komme ind på, hendes reaktion overfor en rejsende havde han ikke forventet.
|
|
|
Post by vegas on Sept 16, 2007 19:24:15 GMT 2
Mirale var opdraget med hård hånd af sin mor. Hun var blevet omvendt fra sin familie efter at være blevet gift med Mira's far. Så hun opførte sig som en snobbet indfødt og fjernede Mirale fra alt hvad der havde med de rejsende at gøre. Derfor var hun som hun var, fjendtlig overfor dem og vidste ikke hvordan de var. For en gangs skyld var hun helt bleg i huden og det røde var forsvundet fre hendes kinder med et fingerknips, hendes smagragd grønne øjne så lige ud og hun ænsede ikke nogen af dem et blik. I stedet koncentrerede hun sig om ikke at sige noget uhøfligt til den ene eller den anden af dem.
|
|
|
Post by nena on Sept 16, 2007 19:28:37 GMT 2
Sharantyra rystede bare på hovedet. "Det er ligemeget, men tror du må hjælpe prinsessen her, hun ligner en som er ved at besvime" Sagde hun roligt, med en let hån i stemmen. Hun drejede rundt og stirrede ind i flammerne istedet for på de to andre, hun brød sig ikke om pigen, og hun viste det måske lidt mere end hun burde, men hun kunne ikke lade være, Sharantyra gad ikke ligenu bruge tid på at gemme sine følelser væk, for ikke at fornærme pigen.
|
|
|
Post by friis on Sept 16, 2007 20:10:05 GMT 2
Joe så overrasket efter Shara da hun stormede ud af døren efter den svada hun lige havde smidt af. Hans forbløffede blik gled over på Mira, der sad og lignede en der virkelig var ved at besvime. Hendes hånd lå på bordet, og han lagde bekymrende sin hånd ovenpå hendes og gav hende et klem. " Er du okay?" Han rynkede fortsat panden og hans brune øjne, der var vendt imod hende, havde et ængsteligt glimt i dem. (( Sorry powerplayer lige og skriver at du smutter for, at mig og Vegas kan skrive videre.. Håber du kan tillade det ))
|
|
|
Post by vegas on Sept 16, 2007 20:18:06 GMT 2
Mirale drejede straks hovedet ved Shara's kommentar og hun blev vred. Meget vred endda. Mirale var ikke en man sådan kunne lege med eller kalde ting. Hvis Joe ikke havde lagt sin hånd oven på hendes, var hun stormet ud af døren og efter den fremmede pige, sådan en tiltale brød hun sig overhovedet ikke om. Dog drejede hun hovede og så på Joe, Mirale lagde mærke til hans blik og forstod det ikke helt, derfor lagde hun hovedet på skrå og mærkede igen en blussen i hendes kinder. "Ja, jeg har det okay," hun tog sig ikke af den tiltale hun fik. Fra Joe gjorde det ingenting at han kaldet hende du.
|
|
|
Post by friis on Sept 16, 2007 20:24:20 GMT 2
Joe løftede sin hånd igen, da der kom farve i kinderne på Mira. Han trak på skuldrene og sukkede stille. " Jeg er ked af, du skulle opleve hende sådan. Nogle folk kan ikke komme over raceforskellen, eller hvad man nu kalder det." Han vidste, at Mira selv havde en problem med det. Selv dømte han folk, for hvad de var indeni, ikke, hvad de hed, hvor de kom fra eller hvor rige de var.
|
|