Endelig fridag

[Knight]

"er der noget galt, sådan som du sidder og klør dig bag øret" Spurgte Alstavar venligt og så på hende. Han kunne se hun sad og pillede ved hendes øre og hun virkede lidt ked, men Alstavar var ikke sikker.
"jeg er lysmester så jeg kan hele de fleste sår"

[Fix]

Sitara fjernede hurtigt hånden. "Der er intet galt. Desuden er der ikke noget sår," sagde hun og trak på skuldrene. "Det er bare en dårlig vane," smilte hun forsigtigt og lod håret glide ned foran igen. Hendes lyse krøller skjulte mere eller mindre hendes ansigt, når hun sad sådan.

[Knight]

"vil du være sød at gentage det imens du ser mig i øjne" spurgte Alstavar venligt. Han ville gerne hjælpe hende hvis han kunne, men hvis hun nu havde sagt sandheden om det? hvis der nu ikke var noget galt og det bare var en dårlig vane. Men så ville hun sikkert ikke havde noget i mod at gentage det.

[Fix]

Det var ikke fordi hun løj, Sitara brød sig bare ikke om det. "Det er bare en dårligvane.. Der er ikke noget sår," sagde hun og smilte. Hun havde ikke udtalt sig om at der var noget galt. Men det var der da ikke, var der? Hun var faktisk ikke helt sikker.

[Knight]

"godt" sagde Alstvar imens han smilede og så igen ud over skoven
"jeg har desværret boet hos de rejsende og der var det ofte svært at få dem til at sige noget. Især hvis der var noget galt" sagde Alstavar fortællende

[Fix]

"Jeg er ikke rejsende," sagde Sitara og så væk. "Ikke sådan rigtigt." mumlede hun. Godt nok var hun kommet hertil for 3 år siden, men hun var stadig ikke rejsende. Hun var jo fra Frankrig. Eller... Var hun ikke? Hendes forældre var i hvert fald. Hun var fra østen. Født og opvokset der, i hvert fald.

[Knight]

"nej, det er du nok ikke, Men jeg har vendet mig til at gøre det overfor alle, Så jeg vil be dig om at undskylde mig" Sagde Alstavar og smilede venligt til hende. Han kiggede så ud mod skoven og lyttede som om han hørte noget.

[Fix]

Hun besluttede sog for at stole på ham. "Det er bare mit... mærke... Jeg har en dårlig vane med at pille ved det..." sagde hun lavt og så frem for sig mens hun sagde det.

[Knight]

"Hvad er det for et mærke, hvis jeg må spørge" Sagde Alstavar lavt. det angrik j oikk eham, men hvis han på nogen måde kunne hjælpe, så ville han gerne. hvad kunne det være for et mærke? Et fødelsel mærke? han vidste det ikke endnu

[Fix]

Sitara vendte ryggen til ham og fjernede håret så han kunne se. "Et østligt slavemærke," mumlede hun og lod ham se det snørklede og tatoverede mønster bag øreret. "Det er gammelt," sagde hun vare

[Knight]

"må jeg?" spurgte Alstavar ogrekte en blid hånd hen mod hendes mærke. Dog vill ehna ikke røre før hun gav ham tilladelse. Det var ikke alle der tog imod magi så viligt som andre, men det var heller ikke rigtigt magi han havde i tankerne

[Fix]

Sitara så på ham. "Hvad vil du med det?" spurgte hun. Heale det væk kunne han næppe, fordi farven jo ville blive i huden. Hvis det skulle af skulle det nok skæres af og så heales. Og det ville hun ikke. Det var ligesom en del af hende.

[Knight]

"mærke..." sagde Alstavar hemlighedsfuld. Han ville mærke om der var smerte forbunden med det, og vigtigere. Om der var magi i det. Nogle Slavehandler og opkøbere lagde magi i disse mærker, for at forhindre dem at løbe bort.

[Fix]

Sitara nikkede og fjernede håret lidt mere. "Ja... Men det er bare et farvet ar," sagde hun. Hun havde ikke noget imod det, så længe han ikke gjorde noget ved det. Hun sad bare og så ned på sine knæ, med foroverbøget hoved.

[Knight]

Alstavar mærkede forsigtigt og åndede lettet op. Ingen magi at spore og ingen smerter. Han fjernede hånden igen stille og roligt.
Han sad og tænkte over hvordan hun mon var ent der, men ville ikke spørge, da det ikke angik ham