Sen aften

[Silverrose]

Lux's øjne lyste, men hun bevarede masken af høflighed.
"Det ville være mig en ære!" sagde hun med eftertryk. Tænk sig at blive undervist at selve Lysmesteren! Nok plejede det at være Stormesteren, der underviste hende - men det var Amelia og talte ikke rigtigt.
Hun knyttede sin venstre hånd, da det gik op for hende, at arret lige så stille var begyndt at lyse - ikke kraftigt, men det så alligevel underligt ud. Hun vidste, at hvis hun ikke koncentrerede sig nu, ville først hele hendes hånd, dernæst armen og videre opefter begynde at lyse. Det skete tit, når hun blev glad eller ivrig, og faktisk lige så ofte i det modsatte tilfælde. Hver eneste gang hendes følelser var involveret. Hun havde ikke fundet nogen måde at bruge det på endnu - at få hele kroppen til at lyse lød måske meget godt, men var dybt upraktisk - så hun stoppede det altid før det nåede for langt. Da hun igen åbnede hånden, omdannede lyset sig til en lille kugle - af den slags, der var nemme at have med at gøre - og hun lukkede tilfreds hånden om lyset igen. Hendes opmærksomhed var nu fuldt ud rettet mod Amelia og Lysmesteren.

[Fix]

Amelia smilte. Så fik Lux også andet at lave end at gå og varte hende op. Plus hun fik den rette oplæring. Hun vidste alt for godt, hvordan Lux havde det med ikke at skulle på tempelskole sammen med hende selv. Men hun havde lært Lux hvad hun vidste, når hun kunne komme til det. Hun smilte for sig selv. Det var godt det her. Hun betragtede lyskuglen og fik så øje på bålet, der var ved at gå ud. Hun kiggede koncentreret på det og bad det i sindet om at blusse lidt op. Det gjorde det så.

[Knight]

"Lad det så blive sådan" Siger Alstavar alvorligt og rejser sig op. Han ser meget højtidlig ud og går hen til Kammerpigen
"Jeg, Mester Alstavar Needo, Vil med glæde tage dem som lærning. Det eneste jeg vil kræve af dem er, Respektfuldhed, ikke for mig, men for din gave."
Alstavar stemmer er venlig, men også meget højtidlig

[Silverrose]

Lux's smil blev bredere og bredere. Hun anlagde sig det tilpas respekt- og ærefulde udtryk - det var ikke svært, hun kunne ikke lade være at føle det selv - og så på Lysmesteren.
"Og jeg, Lucina Isisdatter, vil med glæde være Deres lærling" hviskede hun, næsten ikke hørligt- ikke af uhøflighed, men fordi hun var overvældet af øjeblikket og dets højtidelige stemning. Først i sidste øjeblik huskede hun at sige "De" i stedet for "du" - det faldt hende stadig svært at skulle være så høflig hele tiden og ikke bare kunne sige, hvad der faldt hende ind.
Lux's øjne lyste ivrigt op og det var ikke til at tage fejl af hendes glæde. Hun kunne have valgt at svare på det sidste, men gjorde det ikke. Hun ville hellere vise det efterhånden. Løfter og den slags var hun ikke meget til. Man blev alt for let bundet til dem.

((Så er jeg væk et par dage - så I kommer til at vente lidt på svar, hvis det er Ellers så bare fortsæt som om hun er i baggrunden, som sagt))

[Fix]

Amelia smilte stort. Så havde hun gjort den første gode gerning i hendes tid som stormester - hjulpet en fattig pige på ret spor, og reddet hende fra et liv i fattigdom. Hvis det stod til hende levede ingen mennesker i fattigdom! Det var ikke retfærdigt. Hun så på dem. Det bankede på døren og en lille dreng kom ind.
"Frøken stormester... De er inviteret til middag i storsalen. De skal sidde ved højbordet. Kongen siger De skal tage en pæn kjole på og komme." Budet løb afsted igen. Amelia sukkede.
"Det her må være fint nok," sagde hun og rettede på hatten. Så så hun på de to andre.
"Jeg byder jer farvel," sagde hun. Så så hun så Lux.
"Og Lux, en direkte ordre til dig er..." sagde hun og hendes øjne lyste op i et smil.
"Hav det sjovt i aften. Men du kan vel hjælpe mig med en hest," sagde hun og trak Lux med sig.

//Out

[Knight]

"Så vil jeg også trække mig tilbage" sagde Alstavar efter Amelia fik beskeden fra kongen, og gik derefter hen mod døren og vender sig mod de to.
"jeg byder jer farvel og godnat. Og frøken Lucina. Når du synes og kan få tid til det så opsøg mig. Så vil din læretid begynder hos mig" Alstavar træder så ud af rummet og går hen af gangen ud mod en af balkonerne

//out