Familiemøde

[vegas]

Mirale kom hurtigt galopperende ind på gårdspladsen, hun havde travlt hvis hun skulle nå at få gjort sig i stand inden hendes far skulle se hende, for det var ligefren ikke noget kønt syn at se hende. Mira var hurtig af hoppen og gav tøjlerne til den unge André, drengen var på hendes alder og hun blinkede drillende til ham. Så ilede hun hurtigt ind af den store dør og nærmest løb op af trapperne, for at komme til hendes egne gemakker.

[geysir]

Ciarán kom ud af dne store dør, lige tids nok til at se Mirale løbe op af trapperne, han skulle lige til at åbne munden, da hun forsvandt ind af døren til hendes gemakker. Hun ville vel gøre sig klar til middagen. Ciarán sukkede ganske let og rystede så på hovedet, hvor efter han gik ned mod køkkenet, Betti skulle vel også have besked om at hans datter var kommet hjem.

[vegas]

Mirale stod nu inde i sin stue og hørte nogen komme gående hen ad gangen, ganske kort tid inden, blev døren åbnet og hendes amme kom gående ind af døren. Denne så gevaldigf sur ud, men Mira var mere eller mindre ligeglad, hun skulle bare have noget andet tøj på og ordnet håret. Hendes bad måtte vente til bagefter de havde spist, der var ikke tid til at lave narrestreger. "Find min lavendelblå kjole frem og en hvid underkjole," sagde hun med en stemme, der understregede at man bestemt ikke skulle sige hende imod. "Og så skal mit hår ordnes bagefter, så tag det hvide hårnet også," det var sjældent man så hende sådan, men hun kunne være striks og led når det kom til stykket.

[geysir]

Ciarán stod nede i køkkenet og snakkede med den glade Betti. Hun var lykkelig for at han havde fundet en ny kone, selv om at hun syntes Maya så meget ung ud. "Nu skal jeg sige dig noget Ciarán," sagde hun meget alvorligt og med en løftet pegefinger. "Det bliver som at få en datter til og Maya er lige så mange somre gammel som Mira, så hvordan tror du din datter vil tage nyheden?" Hun sendte ham et skartpt blik, hvorefter hun straks hersede med de unge køkkenpiger. Ciarán rystede blot leende på hovedet. "Det skal nok gå Betti," sagde han og kørte en hånd igennem håret. "Men dæk du hellere op i spisestuen til tre," Så drejde han rundt på hælen og forsvandt ud af køkkenet.

[friis]

Der lød hovslag på gårdspladsen og Maya kom roligt skridtende ind på sin sorte hoppe. Hun hopede af den og overlod den roligt til en af de stalddrenge der kom for at tage den. Hun havde taget lidt kønnere tøj på idag, hun havde nemlig fået at vide, at hun skulle møde Ciaráns datter. Mayas mave var fuld af nervøsitet, da hun gik op imod hoveddøren. Hun bankede på knap et par gange, før døren gik op og en af tjenestefolkene havde åbnet den og bød hende indenfor. Hun blev pænt bedt om at vente i gangen imens tjenestepigen ville hente Ciarán.

[vegas]

Mirale fik sin lavendelblå kjole på og det hvide hårnet samt underkjole. Hendes hår var pænt blevet sat op i de vilde og mange flammerøde krøller. Hendes gamle amme Kari brokkede sig over at hun var så svær at sætte hår på. "Hvis du nu bare redte det hver dag," mumlede hun og betragtede kritisk sit værk. "Det bliver ikke meget bedre," sagde hun så og trak nogen smykker frem. Mira rystede på hovedet, idag ville hun ikke bære nogen smykker. Det var hun alt for nervøs til. Roligt rejste hun sig op fra stolen og gik hen mod døren. "Tak Kari," brummede hun lavt og gik så ud af den. Stille og nærmest på listefødder gik hun gennem den lange gang og kom ud på balkonen, hvor de to trapper stødte sammen. Hun fik øje på en ung pige dernede og rynkede brynene.

[geysir]

Ciarán havde netop lige forladt køkkenet, da en af de unge tjenestepiger kom for at hente ham. "Herren har fået besøg," sagde hun og nejede for ham. Ciarán nikkede og fulgte efter, han vidste at det var Maya og han smilede let ved tanken om den unge pige han snart skulle ægte. Da han kom op i hall'en, så han straks Maya og hans smil blev endnu bredere. "Min kære Maya," sagde han varmt og gik hen mod hende. Hans datter havde han endnu ikke set skyggen af, hun vidste heller ikke hvem der kom på besøg.

[friis]

Maya stod og ventede med en nervøs mave. Hun hørte skridt oppefra og kiggede op, hvor hendes blik fandt Mirale der stod på balkonen. Hun sendte pigen et lille smil, før Ciarán kom gående ud i gangen til hende. Hun drejede blikket ned til ham og smilet blev roligt bredere. " Hej Ciarán." Kom det stille fra hende. Han var stadigvæk dejlig at se på og hun mærkede den sjove fornemmelse i maven igen.

[vegas]

Mirale så stift ned på Maya, helt uden at gengælde hendes smil. Hvad ville sådan en tøs dog hos hende? For sådan så hun det, alle der kom til godset var her for at besøge hende, og aldrig hendes far. Mirale vendte hurtigt rundt på hælen og satte næsen i vejret, hun ville da i hvert fald ikke deltage i middagen hvis de skulle have gæster. Dog kom hendes amme ud og gjorde tegn til at hun skulle gå ned til hendes far og den fremmede pige. Kari så ikke ligefrem venlig ud, så Mirale gjorde hvad der blev sagt, dog gik det meget meget langsomt.

[friis]

(( Geysir kom nu man ))

[geysir]

((Ja ja, tid hænger jo ikke på træerne!))

Ciarán smilede til den kønne og unge Maya. Hun var betagende smuk og han kærtegnede hende hurtigt på armen, hvorefter han lagde mærke til, at hendes blik gled om forbi ham. Langsomt vendte han sig rundt og fik øje på Mirale der var på ned af trappen. I baggrunden kunne han lige skimte den gamle amme Kari, som han ganske let nikkede til. "Når, du har altså lyst til at berige os med dit selskab i aften?" Spurgte han spydigt, da han så hendes blik på Maya.

[friis]

Det gyste let i Maya da Ciáran rørte hendes arm. Så hørte hun tonefaldet i hans stemme og hun bed sig usikkert i læben. Så kiggede hun over på Mirale. Måske var det dumt hun var kommet? Generelt var det hele bare for dumt. Hun var jo på samme alder som hans datter, en som tydeligvis ikke brød sig om hende. Maya gengældte oprørsk pigens blik. Hun havde ikke selv valgt dette, og så kunne Mirale altså ikke dømme hende ud fra det.

[vegas]

Mirale fnøs hårdt af sin far og løftede hovede højt. Hun kunne lige forestille sig at bag ved hende, rystede den gamle amme på hovedet, men hun var ligeglad. "Nej, faktisk ikke," svarede hun spydigt igen og ænsede ikke en gang Maya. "Jeg var på vej ud," Mirale lignede ikke en som skulle ud, hun lignede tværtimod en der var på vej til en fornem fest hjemme hos hende selv. Hendes lavendelblå kjole var nedringet og hendes barm fremstående, det flammerøde hår var sat op under et hvidt hårnet og hun havde ingen smykker på, som kunne aflede opmærksomheden fra barmen. "Og nu går jeg,"

[geysir]

Ciarán så strengt på Mirale, hans datter var ikke en af dem der mængede sig med fremmede, det vidste han, for hun var flygtet fra en fest oppe ved hoffet og Ciarán havde ikke været glad for det. "Nej!" Sagde han bestemt og knyttede i smug den ene næve. "Jeg kan love for at du bliver her, nu har Betti dækket op til tre i spisestuen," han nærmest dirrede af raseri overfor sin datter, at hun kunne opføre sig på denne måde overfor den stille og rolige Maya!

[friis]

Maya stod bare helt stille og sagde ikke noget. Hun vidste rent faktisk ikke, hvad hun skulle gøre. Mirale hadede hende åbenbart fra starten, men ville hun ikke også selv hade en udefrakommende? Maya havde sine hænder ned af siden, og begge var knyttet hårdt, så hendes negle borede sig ind i hendes håndflader, men hun nænsede det ikke. Hun måtte gøre et eller andet for ikke at sige noget igen til Mirale.

Ude i gårdspladsen hørte man hovslag og Joe kom stille ridende ind. Han stoppede brat sin ganger op og hans øjne gled rundt før han hoppede af hesten og tog tøjlerne over hovedet på den. En stalddreng kom løbende, og det var lige før Joe havde hævet stemmen og spurgt, hvorfor fyren dog ville stjæle hans hest. Men han tog sig i det, han havde ikke vænnet sig til luksusen ved bylivet. Så han gav hesten til stalddrengen og efter et hurtigt klap gik han op imod fordøren. Huset var enormt, og Joe havde set de arbejdende i marken på vej herind. Mira var altså meget velhavende. Joe følte sig ikke engang påklædt fint nok til at være her, og ligeså lidt klasse følte han, at han havde da han stod foran den store hoveddør. Han bankede på et par gange, hvorefter en ung stuepige åbnede med et par opspærrede øjne. Nå ja, sådan var der nogle der reagerede ved at se en rejsende. Han blev dog budt indenfor, men Joe stoppede i forgangen, da han hørte Mira's stemme. Han kunne ikke se de andre endnu, men sagtens høre dem.