Tronsalen

[Decorus]

Eleanor så sig om i det bette rum. Et skrivebord på løvefødder, en slidt stol og en ældre pejs hvor en lille glød i asken kunne ses. Det undrede hende faktisk lidt, at der var tændt op. Værelset så ikke ud som om det blev brugt, men måske var det kongens arbejdsværelse. Hun tvivlede. Det kunne jo også bare være for at få varme. Det var trods alt ikke sommer længere.
Eleanor smilede lidt. Ofte greb hun sig selv i, at tænke på de mest mærkligste ting. Men sådan var hun altså, og det var der jo ikke noget at gøre ved. Med et dybt suk kastede hun sig skamløst ned i den gamle stol, så hårdt at den vippede og var ved at vente. Hun folede hænderne bag hovedet og lænede sig bag over, med det ene ben over det andet. Hun havde sådan tit tænkt over, hvorfor mænd altid sad sådan når de tænkte, eller efter at have spist sig ud af bukserne. Men nu forstod hun bedre hvorfor. Hun sad ganske godt.

[Silverrose]

Conall grinede til sin søster. "Sidder du godt?" spurgte han muntert. Nok var situationen alvorlig, men lige nu var der plads nok til sjov og ballade, mens de ventede. Han undrede sig godt nok over det pludselig humørskift hos Eleanor, men slog det hen med, at hun var en pige. Hun gjorde mange ting, han ikke forstod. Desuden vidste han, at hun ændrede sig efter de personer, hun var sammen med. Og kongen var nok ikke den, der lagde mest op til smil og latter hos hende. Tværtimod!

[Lady ZealCat]

Katie kiggede på sin far og trådte så ned fra den forhøjning som deres stole stod på. Katie kiggede på hendes far
"for at være ærlig far," sagde hun så, og slog så blikket ned, hun vidste slet ikke hvordan hun skulle sige dette, hun kiggede op på sin far igen "jeg er forelsket far, og ikke i den mand som du havde tænkt dig at jeg skulle forloves med. jeg er forelsket i prinsen" Katie kiggede på hendes far og kiggede så op på Faith, hun ville ikke væk fra sin søster, og ville heller ikke have at hendes søster bare skulle giftes med en tilfældig, men hun var nød til at være ærlig

[Fix]

Ainsha smilte med tårer i øjnene. Hvis nu Katie kunne få sin prins, ville hun hellere end gerne gifte sig med denne ukendte mand. Hun ville bare have hendes søster var lykkelig. Hun kunne selv altid være sin mand utro, hvis det var det. Eller også kunne hun stikke med til Muireann og gifte sig der. Hun så bedende på sin far. "Du sagde selv vi måtte få ham, vi forelskede os i..." mindede hun ham om.

[Knight]

Kongen nikkede umærkeligt og så på hans yngste datter.
"dertil kan jeg ikke tvinge dig til at gifte dig, med den mand jeg havde tiltænkt din søster." Sagde han stille og vente sig over mod sin ældste datter
"men vil du giftes med denne.... dennne prins?" Tonen var hård, men blev lidt blødet op til sidst
"Kun fordi du elsker ham?"

[Decorus]

Eleanor gengældte hans smil og rakte derefter tunge af ham. "Ja," grinede hun ud mellem læberne og vippede frem og tilbage. Hun minede om et lille barn. En lille, uskyldig pige som ikke kunne sidde ordenligt på en stol. Hun folede pænt hænderne foran sig, skød underlæben frem og blinkede overdrevent med sine øjne. "Er det her bedre?" spurgte hun så med en lillepige-stemme. Inden Conall kunne nå at svare, var Eleanor sprunget op af stolen og havde overfaldet ham. Hun lagde armen under hans hage, og roede ham vildt i håret med den anden hånd, sådan som drenge altid gjorde når de sloges. "Bittebette Conall-basse," grinede hun med en overdreven moder-stemme. Når hun engang var færdig med ham, sad hans hår nok ikke så flot og elegant mere!
Hun ignorede helt kongefamilien. Hvis de synes hun var bims, så måtte de bare synes det.

(vidste ikke hvad jeg skulle skrive.. Oo)

[Silverrose]

Conall rystede opgivende på hovedet, men med et bredt smil plantet tværs over ansigtet. Det var tydeligt at læse, at han elskede sin søster, uanset hvad hun havde af små særheder. Det var rart at se hende i så godt humør, efter hun havde skumlet over, at han skulle giftes med en prinsesse fra Ciannait. Han vidste, at hun bare var bange for at miste ham. Han ønskede heller ikke selv bare sådan at efterlade hende - men først og fremmest skulle aftalen overholdes. Så langt var der heller ikke mellem de to lande, hvis det endelig var.

[Lady ZealCat]

Katie så på hendes far og kiggede så på Faith og gav også hendes hånd et lille klem, de var begge to opdraget godt, og med gode manere, og de var svære at lægge fra sig.
"far jeg vil gerne giftes med Prinsen, både pga den gamle aftale, men også fordi han virker som en god mand, og ja fordi jeg er forelsket" sagde hun stille og kiggede på Faith, og håbede hun forstod

[Fix]

Ainsha smilte til Katie. Hun var stolt! Hendes velopdragne søster satte sig faktisk op mod deres far. Hun ville ikke blande sig i deres samtale, men hun var der og støttede Katie, når hun havde brug fir det. Og det havde hun vidst nu!

[Knight]

"så må jeg forhandle med denne prins." Sagde kongen neutralt, men hans døtre ville nok kunne mærke der var en vis utilfredshed over ham. Han vente sig så og gik hen til Prinsen
"Kan vi forhandle os frem til et mindre kompromis" Sagde Kongen så venligt han kunne.

[Decorus]

( jeg vil bede jer om at springe mig over.. jeg er fanget på sjælland, og ved ikke hvornår jeg kan vende hjem igen.. har ikke adgang til nettet, men er lige smuttet ned på en netcafé.. som lukker i morgen for i år. -.- )

[Silverrose]

Conall nikkede. Han kunne ikke høre, hvad prinsesserne havde sagt, men kongen virkede mere samarbejdsvillig nu. Han smilede til Eleanor, opmuntrende og søgende, og vendte så igen opmærksomheden mod kongen.
"Jeg er villig til at indgå et kompromis" erklærede han sig enig. Selvfølgelig kom det an på, hvad det kompromis i givet fald gik ud på. Forhåbentlig havde han udtænkt noget denne gang, der passede bedre med Conalls planer.

[Lady ZealCat]

Katie holdte Faith i hånden og måske en smule for stramt men hun var så nervøs, hun troede hun skulle besvime, hun havde det slet ikke godt, hun kiggede på Faith, og følte sig pludseligt meget syg
"Faith er du ikke sød at lytte efter hvad de siger, jeg..." sagde Katie og så besvimede hun, alt det her var slet ikke godt for hende. Hendes personlige tjener inde Teresa kom styrtende hen til Katie, Teresa som havde været som en anden storesøster for hende, havde godt kunen se at Katie ikke havde det godt, men hun havde ikke sagt eller gjort noget, hun havde vidst lige som alle de andre at dette var et utroligt vigtigt møde. Katie var ramlet ind i Faith i det hun var væltet og havde slået hoved mod det hårde gulv,
"Så så lille Bella, alt skal nok gå" sagde Teresa og kiggede bare på den lille Katie, som pludselig så endnu mindre ud som hun lå der havde fået høj feber, Teresa rejste sig op og kiggede på kongen. hun neje fint og dybt for ham
"Hans kongelige højhed, Prinsesse Kamille har brug for hvile, alt dette her har ikke været godt for hende, jeg beder om tilladelse til at få nogle vagter til at bære hende op på hendes værelse" sagde Teresa, hendes blik var konstant slået ned, og aldrig kiggende direkte ind i kongens øjne, sådan som en tjenestepige skulle

[Fix]

Ainsha prøvede at gribe sin søster, da hun faldt, men nåede det ikke. "FA-AR!" hylede hun mens Teresa tog sig af Katie. Ainha tog sig sammen og så på sin søsters hoved. Hun lod sin magi søge ind i Katies hoved og lod det gøre alt godt igen derinde. Hjernerytelse var ikke noget man skulle spøge med.

[Knight]

Kongen vinkede hurtigt et par vagter hen, fra hans personlige garde og sagde.
"Bring men datter til hende værelse og sørg for hende, og giv hende alt hvad hun skal bruge. Og tøv endlig ikke med at finde livlægerne hvis det er nødventigt."
Kongen så vagtene løfte hans ældste datter varsomt og bar hende ud af tronsalen.
"Hvis de vil godtage min ældste datter som deres brud må jeg have en und kvinde af ædelbyrd til den mand jeg tiltænkte min datter, eller ville der udbryde borgekrig her. Det er mit tilbud og nær det eneste jeg kan gå med til"