Lady ZealCat
Ny i byen
Don't try and form me, cuz you can't
Posts: 8
|
Post by Lady ZealCat on Oct 29, 2007 19:18:03 GMT 2
Katie trådte ind i tronsalen, hun havde en lang og meget yndefuld kjole på. den var lilla, og smukt udsmykket med perler, små stene, palietter og andre ting, hun brød sig ikke om det, men hun var nød til det, hun var jo trods alt prinsesse og hun var den ældste prinsesse i familien, så derfor var der så utroligt meget pres på hende, og meget mindre på hendes Søster Faith (Katie er den ENESTE der kalder Ainsha det), hun så sig omkring, hun gik op mod tronen, og de fine stole der var blevet sat ved siden af, der hvor hendes mor, storebror, hende selv, og Faith slulle sidde når hele familien var samlet over landets problemer, selvom det var sjælent. Katie lod en hånd glide hen over den utroligt smukke stol som hendes far sad på. den var så overdådig med så utroligt smukke udskæringer, og løver, hun smilte og kiggede på hendes moderes, den var lidt mindre og lidt mindre udsmykket, men den var utrolig smuk. de andre stole var mindre og var endnu mindre udsmykket, men det gjorde hende intet. hun trådte lidt over mod den stol hun normalt sad på. det var egentligt bare en stol med en flot udsmykket ryg, og nogle dejlige puder, det var alt. Katie satte sig ned.
(Alle i familie ud over Anisha kalder hende Kamille, især mor og far, storebror kalder hende vel en af hendes andre navne, eller??)
|
|
|
Post by Fix on Oct 29, 2007 21:01:28 GMT 2
((Troede hun kaldte hende Faith . Men folk i dette topic har fået lov til at være to steder, da det her er et plot.)) Ainsha kom løbende ind efter Katie. Modat Katie var hun iført en simpel flaskegrøn kjole med meget få broderier her og der. Det var jo søsteren, der skulle vises frem. "KAtie, jeg tror du skal holde dig fra troenen. Far kommer snart," sagde hun. Det var ikke fordi hun var bange for kongen, hun var bange for ham prinsen. Hun havde aldrig mødt ham, men hvad nu hvis han tog Katie med sig til Muireann. Det gjorde han vel egentlig. "Katie... Tager han dig med til Muireann? Ved du det?" spurgte hun stille. Hun ville ikke klare at være her alene.
|
|
|
Post by chaosmaster on Oct 29, 2007 22:02:24 GMT 2
Kong Eldritch kommer ind af side døren i ført purpur rød kåbe, med hermalin kanter, oven over hans ringbrynje og silke hoser, han smiler, ikke det fjerneste, han anede ikke engang hvad ham den skod prins af det der elendig lorte land ville i hans konge rige, den eneste grund til han talte med ham var for at undgå krig. Ved hans side kom to af han royale vagter, med helebarder, puf ærmer og ben, og brystplader med det kongelige sejl. Han satte sig surt i stolen, og stirrede tomt ud i luften, og tænket på om han ikke kunne slå dem ihjel så det ligende en ulykke.
|
|
|
Post by Silverrose on Oct 29, 2007 22:09:24 GMT 2
Det bankede på den store egetræsdør ind til tronsalen og Conall hørte vagt sit navn blive nævnt. Han havde altid hadet den slags formelle præsentationer. Han følte sig næsten ikke menneskelig når det foregik sådan. Alligevel rankede han ryggen og tvang et smil frem på sine læber. Han nikkede til sin højre hånd, hans livvagt siden barndommen og begav sig ind i salen. Der var ikke mange skridt ind, i hvert fald ikke så mange som Conall gerne ville have haft. Hjertet bankede i brystet på ham, det var trods alt en vigtig dag. "Deres Majestæt" hilste han, da han var nået et passende stykke frem. Han bukkede, præcis så dybt som det forventedes af en prins til en konge. "Deres Kongelige Højheder." Denne gang var det de to prinsesser, han bukkede for. Det var tydeligt, at de var søstre, men samtidig havde de deres forskellige - og de var ikke svære at kende fra hinanden.
((Ligesom med prinsesserne er Conall hans mellemnavn, ikke hans "rigtige" navn))
|
|
Lady ZealCat
Ny i byen
Don't try and form me, cuz you can't
Posts: 8
|
Post by Lady ZealCat on Oct 29, 2007 22:16:06 GMT 2
Da Faith kom ind i Tronsalen havde Katie Fløjet op og skyndt sig væk fra stolen. hun så længe på sin søster, de lignede hinanden så meget og alligevel slet ikke. "jeg ved intet endnu" sagde hun stille og kiggede på Faith, og kort tid efter kom deres far ind i tronsalen. han så godt nok sur ud, så Katie gjorde alt for ikke at få hans opmærksomhed. hun gik om og satte sig på deres stole, som stod yderst ved siden af deres moders. Katie satte sig fint og så frem for sig, og så kom banket og præstastionen og så kom fyren "wow" det kunne næstne ikke høres og lød aller mest bare som noget mumlende noget, men ud slap det af hendes mund. hun sad kort og kunne slet ikke tro hendes egne øjne, han var jo så utrolig smuk denne her fyr, hun kiggede på hendes far, men det virkede ikke som om han var særligt glad for ham, og kunne hun tillade sig at forelske sig i ham. Katie sad stille og næsten udtrykst løst på sin stol.
|
|
|
Post by Fix on Oct 29, 2007 22:19:18 GMT 2
Ainsha kendte sin søster godt nok. Hun tog fat i Katies hånd og hviskede: "Et flot udseende er ikke alt! Hvem ved om han er en dum skid, der kun tænker på sig selv?!" Hun skulede lidt til prinsen. Jo han så godt ud, men han ville tage hendes søster fra hende. Hun slap Katie. Hele Ainshas ansigtsudtryk var en blanding af had, kulde og frygt. Hun hadede prinsen for at ville tage Katie, hun opførte sig iskoldt og lod sig ikke provokere. Hendes smil til prinsen var iskoldt og ligeså var blikket.
|
|
|
Post by chaosmaster on Oct 29, 2007 22:27:19 GMT 2
Kong Eldritch kikker på prinsen og siger rent ud sagt" Jeg taler kun med dig fordi du er prins, og fordi jeg ellers risikerer krig, der er ingen grund til at spile unødvendige liv på begge sider" siger han bare" så sig frem med gør det kort, hvorfor er du kommet ?"
|
|
|
Post by Silverrose on Oct 29, 2007 22:33:43 GMT 2
((Retfærdig, vil give alle en chance? Venlig og åben? Forventer at traditionerne bliver overholdt? Hvor er det henne i kongen - udover i hans karakterark? )) Conall så interesseret på de to prinsesser. Han mente at kunne genkende den ældste af dem, men var ikke helt sikker - han havde trods alt kun hørt om hende. "Hvad med en ordentlig præsentation?" foreslog han venligt. "Mit navn er Prins Baldric Conall Alaric ad Muireann. Disse to skønheder må være Deres døtre." Hans ord var henvendt til kongen, men det var tydeligt, at han var mest interesseret i at høre de to prinsesser tale. Kongen var vist ikke videre venligt stemt. Det ville han sikkert heller ikke selv være, hvis hans datter skulle giftes væk.
|
|
Lady ZealCat
Ny i byen
Don't try and form me, cuz you can't
Posts: 8
|
Post by Lady ZealCat on Oct 29, 2007 22:40:21 GMT 2
Katie rødmede, og prøvede at skjule hendes ansit, men fordi at hendes hår var sat op med bånd, og sten, var det svært at skjule. Katie så på Prinsen, Baldric, han var en sød og meget smuk prins, og sikkert en der ville blive en god konge. Katie kiggede på hendes fader og rejste sig så op "Mit navn er Prinsesse Kamille Amila Tanis Isabella Emily ad Cianniat" sagde hun stille og kiggede på ham, hun nejede fint, dog ikke for dybt men heller ikke for let, hun havde lært alle deres etikker ret så godt og vidste derfor hvad hun skulle gøre, men i stedet for at sætte sig ned blev hun stående, hun havde svært ved at gøre andet
|
|
|
Post by Fix on Oct 29, 2007 22:44:02 GMT 2
Ainsha vidste det ikke var det bedste tidspunkt at gøre oprør, men hendes stolthed tillod hende ikke at lade være. Hun rejste sig fra stolen, nejde kort og satte sig igen. Hun havde holdt øjenkontakt og ikke bukket hovedet som hun burde. Desuden var hendes nejen uhøflig kort. Hendes hår sad bare i en knold og var ikke så pyntet som Katie. "Jeg er Ainsha Orflaith ad Ciannait," sagde hun køligt. Hun holdt ryggen rank med næsen i sky, mens hun talte til ham og man burde næsten være stolt af at hun havde fulgt en anelse med i pige-timerne.
|
|
|
Post by chaosmaster on Oct 30, 2007 19:30:16 GMT 2
((som jeg også forklarede fix da jeg lavede karakteren, det er umuligt at overholde en personlighed for mig, da mit rollespil er påvirket af mit humør til en vis grad + der er ikke noget som helst tradigtion over kidnapning af en datter))
Kongen rejser sig op, men bukker ikke, han kikker på ham, og siger så" Eldricth den 11 ad Ciannait, konge over dette mægtige land" han smiler lidt, men gør ikke mine til at byde ham noget som helst, han kikker på ham" Jeg har undret mig over hvordan i der over i det andet land kan blive ved med at påstå at jeg har indgået en aftale involverden min ældste datter" siger han og kikker på ham, "Og i har ikke kunne fremskaffe beviser, så i har ingen jurdiske krav på mine døtre, derved kan i lige så godt gå ud af døren igen, ingen af mine døtre skal til Murieann, og slet ikke med dem" Var det kolde svar"Normalt er jeg åben over for forslag og vendiger, jeg er en god og retfærdig konge, men aldrig i mit liv finder jeg mig i tyrani, trudsler og uubderbyggede krav end ikke fra andre konger" han smiler og peger på døren "Døren er der"
|
|
|
Post by Silverrose on Oct 30, 2007 23:10:36 GMT 2
Conall stak hånden indenfor sin kongeblå vams og fremskaffede et gammelt dokument, pænt rullet sammen, forseglet med rødt voks med to kongelige stempler - Muireanns og Ciannaits. Han var forberedt på denne reaktion, det kom ikke som en overraskelse for ham. "Dette er Muireanns kopi af den gamle aftale" sagde han roligt. "Ciannait har et dokument præcis magen til." Dokumentet var ægte, det fremgik tydeligt, og ingen ved sin fornufts fulde fem ville vove at ødelægge det - hvilket også ville vise sig noget nær umuligt, da det var belagt med magi netop for at forhindre dette. Hans stemme var høflig og formel, intet som helst viste hans irritation. Han var blevet oplært i den slags nærmest fra sin fødsel, facaden var umulig at se igennem medmindre man kendte ham virkelig godt. Eleanor kunne som en af de eneste.
|
|
Lady ZealCat
Ny i byen
Don't try and form me, cuz you can't
Posts: 8
|
Post by Lady ZealCat on Oct 31, 2007 1:43:15 GMT 2
Katie stod stadig op, hun havde endnu ikke fået sat sig ned, hun var helt væk i prinsens flotte udseende, hans måde at tale på, og hans øjne, de var utroligt flotte. ja hun var forelsket, hun var faldet for ham. Katie stod bare og kiggede på ham, men fik så sat sig ned lige inden konge rejste sig. Katie var på vej til at rejse sig igen, og mod sige sin fader. hun ville gerne med til hans land, hun ville gerne lære ham bedre at kende, og hun ville gerne giftes med ham, han virkede som en utrolig sød fyr. "far kan du ikke bare lade ham blive et stykke tid så vi kan lære ham at kende??" sagde hun stille og kiggede på hendes fader. hun håbede på at han var med på den, fordi hun ville rigtigt gerne lære ham bedre at kende inde hun sådan bare ville giftes med ham. "enten bliver en af os forelsket eller også bliver ingen af os forelsket, men lige gyldigt hvad, bliver vi nød til at overholde aftalen." sagde hun og kiggede kun på hendes fader "Far du har lært mig hele mit liv at jeg skal tjene dette land, og det vil jeg gøre. Vi skal ikke i krig med Muiren, fordi det er hvad der sker hvis ikke vi overholder det løfte vi engang gav" Katie kiggede på hendes far og så på Prinsen igen, hun ville ikke have krig, det ville ødelægge det hele, og så ville deres så smukke land pludselig ikke være andet end støv, og nedbrændte bygninger, samt lig og andre meget ubehagelige ting
|
|
|
Post by Fix on Oct 31, 2007 17:36:32 GMT 2
Ainsha kendte sin søster godt nok til at vide hun var faldet for den mand. Ja, han var en flot fyr, men han var facade. Det var hun trænet nok til at se. Dog kunne hun ikke gennemskue hvad han gemte under den facade. Hun var ved at græde. Så skulle Katie jo til Muireann. Hun vidste hun var egoistisk, men hun ville have hun skulle blive. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Alligevel så ud i luften og sagde køligt: "Vi er ikke gamle nok." Hun sukkede. Hendes far ville blive så sur nu.
|
|
|
Post by Decorus on Nov 1, 2007 16:53:24 GMT 2
Eleanor havde i stædighed insisteret på, at vente ude i det tilstødende gemak, da hun nægtede at se på den dumme gås til prinsessen ad Ciannait, der kun levede for at stjæle Eleanors elskede bror. Men dog fortrød hun efter lidt tid, da hun tænkte, at hun alligevel ville komme til at se prinsessen før eller siden, og det ville blot sætte hende i forlegenhed, når hun så ikke havde været med til den 'officiele modtagelse'. Defor havde hun bedt en tjenestepige om at vise vej til tronsalen, hvor hun derefter med målbevidste skridt skred ind i den overdådige sal, og havde placeret sig et par centimeter bag Conall. Hun smilede varmt til ham og vendte så sin opmærksomhed mod kongen. "Eders Majestæt, I må undskylde jeg kommer sådan påtrængende, men jeg er prinsesse Eleanor Adrina ad Muireann." Ved det sidste ord hev hun en smule op i kjolen, og nejede en anelse klunset. Det her var bestemt ikke sjovt.
( bah, nu håber jeg det er iorden jeg lige hoppede ind i tråden.. )
|
|