Tronsalen

[Silverrose]

Conall bed sig i læben. Det var svært for ham at tænke sig frem til en løsning; Eleanor skulle i hvert fald ikke giftes bort. Slet ikke til en fra Ciannait. Hun ville aldrig kunne blive lykkelig i dette land, det vidste han. Hun var for knyttet til sin hjemstavn. Den eneste grund til, at hun var her nu, var fordi han var her.
"Jeg kan se dilemmaet" sagde han langsomt. "Men jeg er bange for, at jeg ikke kan gøre meget. Jeg kender ingen kvinder af ædel byrd her, kun min søster, som er lovet bort. Er det muligt, at der findes en inden for landets grænser?" Nok var hans ord høflige og velovervejede, men lige nu var hans tanker andetsteds. Han fulgte prinsessen med et bekymret skær i øjnene. Han vidste endnu ikke, hvad hun syntes om sagen. Var det ham, der havde fået hende til at besvime?

[Lady ZealCat]

Katie var på ingen måde tung og blev derfor med lethed løftet op af vagterne, bare en enkelt af dem ville kunne ha båret hende, men de gjorde alt for ikke at skade hende mere end nødvendigt. Teresa fes rundt omkirng dem og sørgede for at hendes kjole sad som den skulle, og alt var som det skulle være inden hun gad vagterne tilladelse til at forlade tronsalen
"mange tak hans kongelige højhed" sagde Teresa og nejede dybt for kongen, og kiggede så kort på Prinsen. og slog så blikket væk og skyndte sig efter vagterne der holdte hendes Bella,

//out... - starter en ny tråd til Katie på hendes værelse, og syntes at det ville være rart at NÅR i har fundet ud af noget at en af jeres karaktere så kommer op og fortæller ehnde det

[Fix]

Ainsha skulede til Conall, som om det var hans skyld at Katie var syg. Alligevel rankede hun ryggen og så på sin far. *Alt for Katie* tænkte hun. "Fader... Jeg ved det er uønsket jeg taler, men jeg kan ægte denne mand I taler om." Hun så kort ned i jorden. "Selvom jeg endnu ikke har mødt ham. Med lidt undervisning skal jeg nok blive en god hustru," sagde hun og så op igen. *Som om det nogensinde ville ske.*

[Knight]

"Jeg tænkte nærmere på hjemme i deres land, om der kunne findes en pasende ugift og ikke-forlovet kvinde. De ville knytte vores lande tætter sammen og jeg vil ungå en borgerkrig" Sagde Kongen neutralt og så så på sin datter og sagde med sit blik "Bland-dig-uden-om".
"Min datter. det glæder mig du vil tage et ansvar, men jeg ville ikke kunne holde til også at miste dig så tidlidt"
Konge lagde en let hånd på Ainshas ene kind og smilede. så forsvant smilen da Kongen vente sig mod prinsen igen

[Silverrose]

Conall nikkede, ude af stand til at skjule et lettet smil. Det lød til, at kongen havde droppet idéen om Eleanor igen.
"Det lyder som et fornuftigt og særdeles gavnligt kompromis." svarede han høfligt. "Jeg vil straks sende bud hjem." Han sendte også et bredt smil til den anden prinsesse, der havde været villig til at ofre sig for sin søster. Det var mere end han havde forventet.
"Skal jeg overbringe de glædelige nyheder til prinsessen?" spurgte han nu blidt. Han ville gerne have muligheden for at tale med hende på tomandshold. Selve frieriet skulle garanteret foregå offentligt, det plejede sådan noget at gøre - og efter tonsvis af forberedelser og forhandlinger. Netop derfor ville han gerne tale med prinsessen inden.

[Fix]

Ainsha talte måske lige for hurtigt da hun sagde: "Jeg ved ikke om det er passende at forstyrre Kati... Kamille." Hun rettede det hutigt, og kom til at tænke på at hendes søster nok godt ville. "Men min søster ville nok sætte pris på at det var hendes kommende gemal, der fortalte hende det."

[Knight]

Kongen så kort på Prinsen. Han blik var ikke fjentligt, men heller ikke venligt. Det var nærmere tolerende.Han vinkede så en ældre mand hen, som var klædt i rustning
"Lord Leonus vil eskotere dem til deres tilkommens værelse"

Manden, Lord Leonus, træder hen og bukker først for kongen også for prinsessen. Og tilsidst så for prinsen.
"Jeg er Lord Leonus, Kaptajn for den Kongelige Garde" Sagde han da han bukkede for Prinsen

Kongen vender sig mod sin datter.
"Hvis du har tid, Datter, Vil jeg gerne veksle et ord med dig" Sagde han neutralt

[Decorus]

Eleanor stirrede mut på Conall. Hvad fanden bildte han sig ind?Havde han tænkt sig at efterlade hans søster her? Her! Sammen med den dumme konge, og den lille putteprinsesse med de sorte øjne. Eleanor havde under ingen omstændighedern lyst til at skulle stå her i tavshed sammen med dem.

I protest tog hun fat i sin brors arm, og gjorde intet for at skjule sin mindre irritation. Hun tænkte slet på, at snart ville hun ikke kunne være sammen med Conall hele tiden, som hun altid var hjemme i Muireann.

[Silverrose]

((I må gerne springe mig over, hvis det er, jeg er ikke meget aktiv de næste dage))

[Fix]

Ainsha rankede ryggen og så på sin far. "Ja, fader," sagde hun bare og bøjede hovedet ærefuldt. Hun vidste at når hendes far ville snakke, så var det næppe godt.

((Husk btw at der er ingen der styrer den mand, som Katie skulle have været gift med. Ikke mere, det var jo Chaos' gamle char))

[Silverrose]

Conall nikkede med et smil. Også Lord Leonus, kaptajnen, fik et nik, men ment som en hilsen. Conall rankede ryggen, lagde forsigtigt hånden på Eleanors arm og flyttede hendes arm. "Jeg er tilbage om lidt" hviskede han til hende, ganske lavt. Så nikkede han igen til kaptajnen og fulgte med den vej, der blev anvist.

// Out

[Knight]

Lord Leonus Vidste Høfligt prinsen op til Prinsessens Værelse.

// OUT(Lord Leonus)

"Vi kan gøre det senere, Min Datter" Sagde Kongen neutral og tilføjede med et side blik til Eleanor
"lige nu har vi gæster".
Stemmen lød lidt som det bare var et alm. Greve par der var på besøg. Han vendte sig så mod Eleanor og smilede et lidt havltfalsk smil.

[Decorus]

Eleanor stirrede betuttet efter Conall, men vendte sig så mod kongen og hans datter med et roligt smil. "Deres majestæt skal skam ikke holde sig tilbage for min skyld .. Gå de blot," sagde hun venligt og smilede større. Smut og bliv væk, tænkte hun fortørnet, men sagde det ikke.

[Fix]

Ainsha nejede kort for sin far, så for Eleanor. "Jeg vil være at finde i mit kammer," sagde hun. "Jeg byder jer farvel." Hun kunne være så pokkers høflig når hun ville (eller skulle).

//Out