|
Post by Fix on Jul 22, 2007 22:36:55 GMT 2
Ainsha kom hoppende over muren. Der var nogle revner i muren på den anden side, hvor hun kunne komme over. Hun havde hø i den lille kjole og klokken var ved at være middagstid. Det var tydeligt hun ikke havde været hjemme i nattens løb. Hun så sig om. Var her nogen?
|
|
|
Post by chilitoke on Jul 22, 2007 22:56:44 GMT 2
En køn mand rejste sig fra skyggen under et træ, han klappede en bog forsigtigt sammen om et lille stofmærke og lagde derefter bogen ned i en lille taske. Mat havde håret holdt tilbage med et lille bånd et par centimeter over pandelinjen. Mat strakte ryggen og samlede to stave op fra jorden. Med en næsten skuffet mine rystede han på sit hoved så hans hår dansede. Med et sørgeligt smil kastede han staven over til hans yngre søster ”Da du ikke mødte op til aftalte tid regnede jeg lidt med at du ikke ville bruge porten, ej heller tjeneste indgangene” sagde han med et hemmeligt smil. ”Nok om hvad jeg har bedrevet” sagde han og så straks mere alvorlig ud imens han gik Ainsha i møde ”Hvor har du været” sagde han skarpt og tog hendes klædning i øjesyn.
|
|
|
Post by Fix on Jul 22, 2007 23:08:14 GMT 2
Hendes kjole var en af hendes mors gamle. Den var mørklilla, med enkelte sølvbroderier, men ikke en prinsesse værdig. Ainsha begyndte at børste hø af sig. "På markedet," sagde hun og greb staven. Det var tydeligt at hun løj, men hun ville ikke have at hendes bror skulle vide hvad hun havde brugt natten på. Hun tog et bånd op fra kavalergangen og bandt sit hår i en hestehale. Hun hadede at gå med håret bundet op, men nogle gange var det nødvendigt. "Lad os nu bare slås!" sagde hun og svingede staven rundt som opvarmning.
|
|
|
Post by chilitoke on Jul 22, 2007 23:18:12 GMT 2
Mat skød et øjenbryn i vejret ”Markedet, hvorfor så denne mystiske entre?” spurgte han med en næsten urolig mine. Mat kunne af og til virker mere beskyttende end deres mor. Da Ainsha trak en strop op fra sin kavalergang sukkede han højlydt. ”Har du efterhånden ikke forstået at det kun er skøge og andre løse kvinder der opbevare ting dernede?” Spurgte han bebrejdende, ”hvis du ikke kan have det i en lille pung, så tag en taske hvis denne ikke er passende så få nogen til at bærer det…men jeg tvivler på at du havde følge med på ”markedet” ”Han lagde tryk på markedet .Mat trådte et par skridt bag ud og ind på stien, ”ingen grund til at vi vælter rundt i bedene” sagde han så og begyndte at strække ud.
|
|
|
Post by Fix on Jul 22, 2007 23:21:41 GMT 2
Ainsha så på ham. Hun skulede lidt. "Og hvad så hvis jeg ikke var på marked?" spurgte hun og trak på skuldrene. "Hvorfor slæbe en taske med, hvis det kun er et bånd, jeg skal have med? Og pungen kunne nogen jo stjæle," sagde hun og trak på skuldrene. Hendes hår var ikke så langt igen, men langt nok til at hænge i vejen. "Og hvad hvis jeg rent faktisk var skøge?" drillede hun. Hun elskede at drille folk.
|
|
|
Post by chilitoke on Jul 22, 2007 23:40:12 GMT 2
Mat rullede på med øjnene ”hvis du ikke var på markedet hvor var du så!?” Spurgte han og hadede det tone fald han brugte det mindede ham for meget om sin far. ”Jeg er sikker på at dine kammerpiger har nogle ret anonyme punge til sytøj” svarede han igen, og lagde staven om bag nakken og svingede så overkroppen fra side til side. Mat var iført en løs silke skjorte og et par lette hoser.
"Og hvad hvis jeg rent faktisk var skøge?"
Mat stav knaldede ned i en trædesten på stien med et smæld som havde han affyret en stor armbrøst. Mats mine var ikke længere alvorlig eller bekymret men næsten rasende. Dog blev det hurtigt et mere bekymret ansigt han viste ”visse ting bør du ikke lave sjov med, og andre bør du overhovedet ikke nævne” sagde han så med en let dirrende stemme. Det var ikke til at regne ud hvorfor den dirrede, frygt eller vrede. Mat var ikke manden der mistede besindelsen.
|
|
|
Post by Fix on Jul 22, 2007 23:46:11 GMT 2
"Jamen jeg vil ikke gå med en dum pung! Det er i vejen, hvis man skal kæmpe," sagde hun og sprang tilbage, da han blev rasende. Hun hævede staven til forsvar. Hun skulle ikke nyde noget af at han slog hende. Han var meget stærkere end hun selv var. "Bare rolig, jeg er ingen skøge!" sagde hun hurtigt. Hun sagde intet om markedet. Hun havde ikke været der, men det behøvede han jo ikke vide. Han ville ikke blive gladere, hvis hun sagde hvor hun havde været.
|
|
|
Post by seb on Jul 23, 2007 17:48:55 GMT 2
Miranda kom langsomt ud i haven, mens hun med et smil bandt et lille, rødt bånd omkring den buket hun var ved at lave, da hun hørte Ainshas stemme, og lyden af et raseri-anfald af Mat's... Hun smilede lidt, og stod i skyggen fra et stort træ, mens hun holdte øje med dem. Tjaah, Ainsha så ikke ud til at have gjort noget dumt, men Mat var heller ikke helt den der type der brød ud fra slottet, fordi han så det som et fængsel xD,.
|
|
|
Post by Fix on Jul 27, 2007 16:46:13 GMT 2
(Er på ferie to uger, så mens jeg er det er det okay at have karakterene to steder, hvis i ikke bare smutter fra tråden )
|
|
|
Post by chilitoke on Aug 2, 2007 22:00:17 GMT 2
Mat rystede opgivende på hovedet ”Denne samtale er slut” sagde han en smule mere hårdt end han havde tiltænkt, Hvorfor havde Ainsha så svært ved at skelne mellem det der var passende og det hun burde lade være usagt? Til tider ville han jo havde troet på at hun opsøgte det usømmelige. ”Pungen er dig ingen hindring hvis du bærer den rigtigt og kender dit våben” sagde mat, og ændrede grebet på sin stav således at han holdte det i et dobbelt greb i den ene ende. Mat trådte lidt tilbage ”jeg vil anvende staven som et slag sværd i denne lektion” sagde han med en stemme der fik det til at lyde som om at han havde gjort det her tusinde af gange. ”Hvordan du anvender den er underordnet, vi ser på dit ben arbejde”. Mat betragtede kort sin søster ”og husk dine skuldre.” dog kunne han ikke helt slå tanken ud af hovedet at hun havde rodet rundt nede i byen, og nok havde været igennem mindst en høstak...
((Jeg vil gerne anmode om at der ikke bliver anvendt smileys is IG tekst))
|
|
|
Post by Fix on Aug 11, 2007 14:02:54 GMT 2
((Nåh ja, ingen smileyer seb ))
Ainsha skulede hårdt til ham. "Jeg bærer en pung, hvis jeg har lyst!" sagde hun hårdt. Hun tog fat i staven som han gjorde og da han nævnte det rettede hun skuldrene. Det var hun god til at glemme. Hun kendte ham. Han var sur og hun var sikker på han ikke troede på hende. Hellere spørge mens tid var. "Du tror slet ikke på mig, gør du? Faktisk vil jeg gætte på at du tror jeg har ligget og horet med... Hvad skal vi sige... Mindst fire unge mænd fra bymilitsen, eller noget lignende... Det viser så bare hvad du synes om mig!" sagde hun hidsigt og slog ud efter ham med staven
|
|
|
Post by seb on Aug 21, 2007 14:39:23 GMT 2
Nu havde Miranda lyst til at blande sig, så hun gik ud fra skyggen af det store træ. "Hvad sker der, Ainsha, Mathias?" spurgte hun varmt og smilede blidt til dem begge. Miranda var meget blid af natur, men at se sine børn slås ville være lidt dumt for moderen at se... Også selvom at hun var dronning.
|
|
|
Post by Fix on Aug 22, 2007 13:35:38 GMT 2
((Smileyen...))
|
|
|
Post by seb on Aug 24, 2007 21:57:56 GMT 2
((Rettet... Gomene))
|
|
|
Post by chilitoke on Aug 25, 2007 18:51:45 GMT 2
Mat kunne ikke lade være med at smile, der var ikke mange der kunne få Ainsha til at gøre noget med mindre det var noget hun havde lyst til. Mats gæt var at deres moder nok var nær den eneste. Mat ventede blot på at Ainsha ville lave et træk, han stod i midterste dækstilling, bagudrettet. Det ville ikke være helt fair hvis han bare angreb. Det var et spørgsmål om at kende sin modstander og læse dem, så kunne man ofte vide hvor angrebet kom før det faldt. Mat fugtede læberne og rynkede på brynene. Hvad var det for en trækning der var omkring Ainshas mund? Den havde han ikke lagt mærke til i tidligere kampe, mere nåede han ikke at tænke før hun overrumplede ham verbalt:
”Du tror slet ikke på mig, gør du? Faktisk vil jeg gætte på at du tror jeg har ligget og horet med... Hvad skal vi sige... Mindst fire unge mænd fra bymilitsen, eller noget lignende... Det viser så bare hvad du synes om mig!”
Mat blev hylet helt ud af den, havde det været hvem som helst anden end en af hans søskende havde han nok blot leet og sagt noget i stil med; ”jeg havde egentlig regnet med nogle elegante end militsen” men det her var hans søster, og med lidt held havde det intet hold i virkligheden. Dog kom det så meget bag på ham at han mistede koncentrationen fuldstændigt, og da Ainsha angreb, hverken flyttede eller parerede Mat. Han greb staven…en hul klask lyd efterfulgt af en svag knasen. Da Mat stoppede staven et stykke fra sit kraveben. Mat slap sin egen stav og tog et skridt frem og lagde en hånd på Ainsha skulder ”Stop!” næsten panisk, men det var tydeligt at han var så ophidset som han nogen sinde ville blive. Han trak vejret i små ryk, og hans øjne så intenst ned på Ainsha.
"Hvad sker der, Ainsha, Mathias?"
Mat så hurtigt op ved lyden af sin moders stemme og sank en klump. Sveden løb ned af ryggen på ham, og hans tinding glinsede. Hvor længe have hun stået her? Hvor meget havde hun hørt. Mat kastede et advarende blik til Ainsha, slap hendes stav og vente sig mod dronningen. Mats mund var tør, han havde ingen anelse om hvordan han skulle forklare den her. Han havde ærligtalt ikke regnet med at det ville være deres moder der fandt dem af alle folk. ”Vi…Jeg…Moder, jeg tog blot Ainsha i færd med at opfører sig knap så kvindeligt som hun burde, det er små drenge der leger med kæppe ikke unge kvinder” Mat så atter engang i Ainsha retning. Hun måtte slagte ham senere hvis det var det. Lige nu var der mere på spil.
|
|