|
Søvning
Mar 10, 2008 21:32:08 GMT 2
Post by Knight on Mar 10, 2008 21:32:08 GMT 2
Cayn kom ind til Amelia, en smule træt efter en lang vagt på kasern. Nogen dage var det bare ikke det værd at være der, men han ville gerne tjene sit land som Amelia gjorde det. Men han havde ingen kræfter kun dem i armen, han kunne bruge. Han kunne mærke han virkelig trængte til at slappe af.
|
|
|
Søvning
Mar 10, 2008 21:38:10 GMT 2
Post by Fix on Mar 10, 2008 21:38:10 GMT 2
Amelia tullede rundt i en løstsiddende kjole. Hun gik hen og kyssede sin mand goddag. "Hej elskede." sagde hun og smilte. Hendes smil var blevet mere og mere stift med årene, trods hendes unge alder. Hun længtes bare sådan efter et barn. Hun elskede Cayn, ingen tvivl om det, men et barn ville bare være godt. Det ville give hende en mening med tilværelsen. Hun begyndte at tage hans vagttøj af ham. Hun vidste han var træt.
|
|
|
Søvning
Mar 10, 2008 21:44:31 GMT 2
Post by Knight on Mar 10, 2008 21:44:31 GMT 2
Cayn smilede da Amelia kom hen til ham. Hun var virkeligt et lyspunkt i hans tilværelse. Ligemeget hvad så skulle han nok klare det når hun var det. "Hej min elskede" sagde han og trak hende ind til sig og slap hende så igen. Hun virkede lidt anerledes. det havde hun gjort den sidste tid. Han trak så af tøjet og fandt hans hjemme tøj som var let og behagligt.
|
|
|
Søvning
Mar 10, 2008 22:16:53 GMT 2
Post by Fix on Mar 10, 2008 22:16:53 GMT 2
Amelia smilte og lagde armene om ham, og kyssede ham på brystet. "Har du haft en god dag?" spurgte hun venligt. "Er du sulten?" spurgte hun venligt og gik ud i køkkenet. Amelia greb flammen fra et stearinlys på vejen ud mod køkkenet og satte flammen i ovnen. Så fik hun den til at flamme op satte gang i komfuret. Hendes mand skulle jo have mad.
|
|
|
Søvning
Mar 10, 2008 22:30:51 GMT 2
Post by Knight on Mar 10, 2008 22:30:51 GMT 2
"lidt for lang har dagen været, men din mad er altid velkommen." smilte Cayn og satte sig på en stol. han var træt, men så snart hun var her, blev altid bedre. Han så ned på den ring han bar. Den som ahvde bundet dem sammen. Han husker det ikk eså meget, men det var den bedste dag i hans liv. eller var det da han så Amelia førest gang som voksen
|
|
|
Søvning
Mar 10, 2008 22:34:34 GMT 2
Post by Fix on Mar 10, 2008 22:34:34 GMT 2
Amelia kiggede ned på sin ring samtidig. Burde en kvinde og en mand ikke kunne tale sammen om alting? Symboliserede ringen ikke at de altid ville høre sammen, i evig samhørighed? Der stod selvfølgelig ikke skrevet at de skull være lykkelige, bare et godt par. Men hvorfor havde hun ikke fået børn endnu. Ville Guderne ikke, at stormesterinden fik en efterkommer? Eller måske ville de bare ikke at det var med en simpel bymilits-dreng. Hun begyndte at finde brød frem, samt lidt kød, der skulle steges.
|
|
|
Søvning
Mar 11, 2008 20:59:43 GMT 2
Post by Knight on Mar 11, 2008 20:59:43 GMT 2
Cayn sad i stolen og kiggede på sin ring. Jov de hørte sammen, og tiden med hende havde være den lykkeligest for ham nogen sinde. men stadig var der noget der nagede ham. Det var som Amelia skjulte noget for ham, han havde set det i hendes øjne. Der var en sorg i hendes øjne når hun troede han ikke så det.
|
|
|
Søvning
Mar 11, 2008 21:06:51 GMT 2
Post by Fix on Mar 11, 2008 21:06:51 GMT 2
Da hun stod for sig selv i køkkenet lagde hun hænderne sammen og mumlede lavt: "Lad os i Gotamas navn få et barn!" Hun håbede at gudinden hørte hende. Hun kunne have gjort det ude i grotten, men hun ønskede ikke at forstyrre gudinden med så lille en bagatel. "Giv mig et tegn! Hvad er der galt med mig?" mumlede hun og lod så hænderne skille. Hun begyndte at skære brøddet ud. Hun var ikke til at have tjenestefolk.
|
|
|
Søvning
Mar 11, 2008 21:13:54 GMT 2
Post by Knight on Mar 11, 2008 21:13:54 GMT 2
Cayn rejste sig og gik stille ud i køkkenet. han så Amelia stå og skære brød ud. Hun så virkelig så dejlig og husmoderlig ud. Man skulle ikke tro den unge pige var stormester, og nok den mest magtfulde i hele kongeriget. Også stod hun der og lavede mad til ham. En simplet bymilist mand. en fattig knægt, der intet ejede.
|
|
|
Søvning
Mar 11, 2008 21:18:00 GMT 2
Post by Fix on Mar 11, 2008 21:18:00 GMT 2
Amelia smilte til ham. Så koncentrerede hun sig om brøddet igen. Det generede hende overhovedet ikke at lave mad. Hun var jo selv sulten. Amelia var 20 år. De fleste havde fået børn for længst. mange blev gift som 16-årige og fik så børn. Hvorfor havde hun ikke? Mente Gotama ikke hun var værdig?
|
|
|
Søvning
Mar 11, 2008 21:29:25 GMT 2
Post by Knight on Mar 11, 2008 21:29:25 GMT 2
"du ser dejlig ud, Amelia" sagde Cayn stille og så på hende. Han elskede hende meget højt. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre uden hende. Forhåbelig finder han aldrig ud af det, smilte han ved sig selv. "hvad skal vi have?"
|
|
|
Søvning
Mar 11, 2008 21:32:11 GMT 2
Post by Fix on Mar 11, 2008 21:32:11 GMT 2
Amelia smilte. "Det er andebryst. Jeg købte det på torvet. Det ser meget lækkert ud. Hende jeg købte det af, sagde at man eventuelt kunne putte krydderier på, mens man stegede det." Amelia smilte. På de her tre år var hun faktisk ved at lære at lave mad. Det var næsten et mirakel. Hun smilte til ham og lagde andebrysterne på panden.
|
|
|
Søvning
Mar 11, 2008 21:36:54 GMT 2
Post by Knight on Mar 11, 2008 21:36:54 GMT 2
"lyder dejligt. finder du selv ud af det?" spurgte Cayn. Han kunne virkelig ikke lave mad så han overlod det til amelia. Måske var det der trykkede hende. "jeg kan godt hjælpe hvis det er" sagde han så og holdte øje med hende
|
|
|
Søvning
Mar 11, 2008 21:38:47 GMT 2
Post by Fix on Mar 11, 2008 21:38:47 GMT 2
"Det er sødt, men det går nok." smilte hun og kyssede ham på kinden. Amelia strakte ryggen bagud, mens maden sydede. Hun elskede ham, men hvad nu hvis de ikke kunne få børn? Så ville han jo ikke være sammen med hende! Hvilke mænd ville have en kvinde der ikke kunne give ham nogle arvinger.
|
|
|
Søvning
Mar 11, 2008 21:45:32 GMT 2
Post by Knight on Mar 11, 2008 21:45:32 GMT 2
Cayn så på hende. *næh det var vist ikke det* tænkte han og nussede hende kærligt i nakken, imens hun laved mad. "jeg håber da jeg forstyr" hvisked han drillende og kørte hans hånd nussende rundt i hendes nakke. han stoppede så og begyndte ligeså stille at massere hende. han var blevet lidt bedre til det, fordi han vidste det hjalp på hendes stressede dage.
|
|