|
Post by Maine on Sept 30, 2007 17:16:44 GMT 2
Vaan fulgte blot med op, så han ligeledes fik hovedet oven vande og kunne trække vejret frit igen. Eftersom han allerede havde fat i pigen ((?)) kunne han uden videre trække hende ind til sig og kilde hende lidt med den ene hånd, da den anden befandt sig om hendes talje og holdt hende forsigtigt, men bestemt fast. Et lille smil spillede om hans mund. Det var dog så lille at det knap kunne tælle som et smil. "Det er vel lige så snyd som at sprøjte vand i hovedet på folk der ikke er forberedt?" sagde han med venlig stemme og slap hende derefter og svømmede derpå lidt bagud. Vandet var koldt, men det var endnu koldere at dukke op ved overfladen efterfølgende.
|
|
|
Post by panther on Sept 30, 2007 17:45:40 GMT 2
Nai grinede til ham og svømmede efter ham, han skulle ikke slippe godt fra at han havde kildet hende! Hun fik en stille vind til at feje hen over søen forhåbentligt ville den blæse hans hår ind i hans øjne. "Det er det vel. Men det her er ikke" sagde hun. Hun ville lige vente på hans reaktion før hun gjorde noget.
|
|
|
Post by Maine on Sept 30, 2007 18:14:17 GMT 2
Eftersom Vaans hår nu var klistret til hovedet - på grund af vandet - rørte det sig ikke ud af flækken. Istedet dykkede han ned under vandet, da det blev han en smule for koldt med den pludselige vind. Ejede hun virkelig den magi? Det var ikke til at vide, men Vaan var ret sikker på at den vind var kommet ud af ingenting. Da Vaans hoved endnu engang kom til syne over vandspejlet, kunne man knap se hans ansigt for det hår der nu sad klistret til det. Med en lidt irriteret bevægelse strøg han det væk og så mistroisk på pigen foran ham. "Vindmagi?" nåede han lige at spørge, før en lyd nåede hans ører. Vaan drejede om i vandet og spejdede ind imod land. Hvor havde det været dumt at efterlade alt udstyret derinde, uden opsyn! Øjensynligt var der en eller anden der rodede rundt i det! "Tyv..." Vaan skød igennem vandet som en pil for at nå ind til bredden og redde sine ting fra at blive stjålet.
|
|
|
Post by panther on Sept 30, 2007 18:22:31 GMT 2
Nai svømmede hurtigt efter ham, hun stoppede kort op og lod et vindpust løbe gennem vandet, hvis det var en tyv som var inde på bredden ville hun hurtigt vide det, hun fortsatte emd at svømme ind mod kanten. Hun dykkede ned under vandet og kom op lidt længere fremme.
|
|
|
Post by Maine on Sept 30, 2007 19:28:32 GMT 2
Vaan følte sig lidt dum ved at skulle møde en tyv i nærmest ingenting, udover sine underbenklæder, selvfølgelig, men de gjaldt stort set ikke, da det var ilde set kun at bære disse over det bare skind og intet andet. Skikkelsen der havde stået bøjet over Vaans ting kom i al hast op i fuld højde og sprintede afsted indimellem træerne. Mon der var blevet taget noget? Hvis der var, så skulle den 'skikkelse' ikke finde ro. Vaan havde ikke råd til at erstatte sine ting, gang på gang, da han ikke ligefrem var af høj stand. "Mjoh... Og... Ja, godt... Hmm..." lød de små ord der ikke gav meget mening, som Vaan 'bladrede' igennem bunken af ting og sager. Det så ud til at være der - i hvert fald det meste. Noget af det vigtigste, var forsvundet. Det lange, blanke sværd, som han altid bar hos sig. Vaan bandede lavmælt. Han måtte have fat i det igen. Det blev han nødt til.
|
|
|
Post by panther on Sept 30, 2007 19:48:58 GMT 2
Nai kom op af vandet og trak sit tøj på, hun var ligeglad med at hendes tøj blev vådt. "Hvad er blevet taget?" spurgte hun og gik hen til ham. Hun spejdede ind mellem træerne men kunne ikke få øje på tyven. "Og for at svare på dit spørgsmål fra før sp ja jeg er vindmagiker" sagde hun og så ned på den lille bunke med hans tøj.
|
|
|
Post by Maine on Sept 30, 2007 20:10:37 GMT 2
"Mit sværd er forsvundet," lød Vaans svar på den andens spørgsmål. Han kom på benene og trak skjorten over hovedet for at få lidt af varmen fra den, nu hvor han var kommet op af det kolde vand og dets 'varme givende' virkning i forhold til luftens kølighed. Vaan sukkede tungt og strøg en hånd igennem det natsorte hår, før han vendte det blå blik imod den anden. "Undskyld, men som man siger, er en soldat ingenting uden sit sværd..." sagde han og et skævt smil opstod på hans ansigt, da ordene var sluppet ud. Smilet var der ikke fordi, han syntes det var sjovt, men fordi situationen var åndssvag.
|
|
|
Post by panther on Sept 30, 2007 20:15:31 GMT 2
Nai så lidt på ham, og smilte stort. "Aha! du kan altså smile!" sagde hun triumferende. Hun så lidt på ham, hvorfor var de indfødte så afhængige af deres sværd? "Jeg fatter ikke hvorfor i byboer er så afhængige af jeres sværd, men tror godt jeg kan skaffe dig et nyt... selvom det nok ikke vil være lige så fint som det du havde" sagde hun henkastet somom det var den emst naturlige ting i verdenen.
|
|
|
Post by Maine on Sept 30, 2007 20:31:52 GMT 2
Vaan rødmede endnu engang, da den unge kvinde foran ham sagde noget om et smil og det gjorde da også hans smil lidt mere virkeligt for en kort bemærkning, før det helt og aldeles forsvandt igen, bag en facade af alvorlighed. "Vi har brug for våben af samme grund, som I har," sagde Vaan med sin dybe stemme og så på den anden endnu engang. Han tog faktisk ikke blikket fra hende så meget som et eneste sekund af tiden, men det var så en anden sag. "For at forsvare os selv og dem vi holder af imod andre folk. Og du behøver ikke at anskaffe mig et sværd, for jeg skal nok få fat i mit eget igen, vær vis på det," sagde han i et mildt toneleje og med et lige så mildt udtryk i hans lyse ansigt.
|
|
|
Post by panther on Sept 30, 2007 20:42:01 GMT 2
Nai`s smil forsvandt igen, havde han mon en speciel person der ventede ham? Hun vidste ikke hvorfor men hun brød sig ikke om tanken. "Du har måske en helt speciel person som venter på dig i byen? som du beskytter med dit liv?" spurgte hun. Hun så ud over søen igen. "Jeg har egentligt ikke fået deres navn afvide" sagde hun, det var af ren høflighed hun ville have det afvide.
|
|
|
Post by Maine on Sept 30, 2007 20:55:17 GMT 2
Vaan opdagede at han var kommet til at tiltale hende 'du' istedet for 'De' - en fejl, han helst ikke skulle begå endnu engang. Det virkede jo nærmest som om, han ikke tog hende alvorligt, når han sagde sådan - i hvert fald virkede det sådan i hans eget hoved og det var jo der, han skulle tumle med det. Vaan løftede de mørke bryn af den anden, da hun stillede spørgsmålet og så den anden vej. Havde alle ikke specielle personer at passe på? "Hvis du mener en hustru, har jeg endnu ikke anskaffet mig en af den slags," sagde Vaan der egentlig også gruede for den dag, han skulle til det. Sådan en skulle man jo være tæt på og det var han vist ikke så god til. "Mit navn er Vaan Allegre."
|
|
|
Post by panther on Oct 1, 2007 17:21:54 GMT 2
Nai smilte lettet men forsøgte at skjule det, hun ville ikke sende nogen forkerte signaler. "Man skulle ellers tro at alle ugifte piger render efter dem, og forresten mit navn er Nai Rains" sagde hun. Hun skubbede drillende til ham og så strengt på ham selvom det kun var forsjov. "Vaan Allegre de stod vel ikke og lurede bag buskene før de kom over og hilste på mig" sagde hun drillende hun havde ikke noget imod hvis han havde.
|
|
|
Post by Maine on Oct 1, 2007 17:27:00 GMT 2
Vaans ansigt blev omgående fuldstændig og helt og aldeles pink! Hans øjenbryn var løftet og øjnene var nærmest lige så store som tennisbolde i det øjeblik, hvor hun stille ham sit spørgsmål. Det var vist en sikker afsløring af ham, uden at han behøvede at sige noget overhovedet. Vaan sænkede blikket for en kort stund og begyndte derefter at trække læderrustningen på udover underbensklæderne og den grålige skjorte der nu var blevet lidt fugtig efter at have ligget imod den våde hud. "Ehm..." lød det først fra soldaten med det kogende røde ansigt. "Det var jo ikke fordi jeg ville lure, men du dukkede pludselig op derude og så vidste jeg ikke om jeg bare skulle vente på at du gik eller skulle gå derned eller om jeg skulle gå min vej helt... Og... Ehm..."
|
|
|
Post by panther on Oct 1, 2007 17:32:53 GMT 2
Nai grinte lidt af hans røde ansigt mænd de kunne da også blive flove over ingenting! Hun lagde hovedet lidt på skrp og lyttede til hans kluntede forklaring. Hun skubbede det mørke hår om bag ørene og smilte til ham. "Det gør skam ikke noget! kig du blot alt hvad du vil" sagde hun med et grin. Hun drejede en enkelt gang rundt om sig selv for at understrege sine ord.
|
|
|
Post by Maine on Oct 1, 2007 17:38:38 GMT 2
Da Vaans ansigt ikke kunne blive rødere, forblev det i samme farve, som det havde før. Han havde efterhånden fået trukket alle dele af læderrustningen på og rettede sig selv helt op, før han svingede kappen om skuldrene - lidt skævt, så den kun dækkede den ene skulder, som en anden slængkappe. Han rømmede sig derefter og så lidt på den anden - var det Nai, hun hed? - med sit blå blik. Han afsøgte som sædvanlig hendes ansigtsudtryk og så hende også snurre en gang rundt om sig selv, før han rømmede sig endnu engang og endelig talte til hende, istedet for bare at stå og se kluntet ud: "Måske, De skulle overveje en smule blufærdighed, frøken, det ville holde Dem ude af de største problemer, De kan få uden denne egenskab," sagde Vaan derefter i et professionelt tonefald. Hans øjne glimtede let i skæret fra månen, der gav dem det helt unaturlige, blå skær.
|
|