Såeh det badetid

[panther]

Nai vendte fornærmet ryggen til ham, der skulle ingenting til at gøre hende vred næsten. "Det er skam heller ikke alle folk jeg er så flink overfor, så jeg har ikke brug for deres råd" sagde hun stift. "Man stoler på en indfødt og straks får man en masse gode råd, typisk!", hun var hidsig nu. Hun hev lidt ne di sin skjorte og så udover søen.

[Maine]

Vaan tiltede hovedet lidt på skrå. Så det var ikke alle hun gjorde dette overfor? Hun havde snakket med Vaan i hvad - et kvarter? - og hun syntes blot det var morsomt at han havde set hende? Hvis hun blev ved på den måde ville hun alle blive andet end allemandseje. Hvilket ikke var godt set i nogens øjne, hverken indfødtes elle rejsendes.
Vaan rettede hovedet op på ret køl igen og rystede derefter lidt på det, før han samlede sine små ejendele op fra jorden, hvor de lå, og efterhånden begav sig vej tilbage imod byen. Han var ikke i humør til sjov, sure piger eller så meget andet. Han skulle have sit sværd tilbage - ellers ville han godt nok blive leet af i militsen, den følgende dag!
"Det måd De selv om."

[panther]

Nai satte sig ned og så trist udover vandet, hvorfor kunne hun ikke enes med nye mennesker? "Typisk alle byboer er ens selv dem som virker flinke" mumlede hun, hun ville have gjort alt for at have sin bue hos sig. Hun vendte hovedet lidt og så efter ham. "Mænd har kun 2 ting i hovedet: sværd, og krig" sagde hun til sig selv selvom det var en smule højere denne gang.

[Maine]

Vaan rystede på hovedet og fortsatte videre, så pigen kunne få lov at sidde og snakke med sig selv. Det havde piger åbenbart en vane med at gør - især hvis de havde ondt af sig selv, hvilket de oftest havde, kunne man vist roligt sige. Han traskede videre op ad bakken og tilbage imod byen, da han hørte hende sige noget 'til sig selv', som vidst alligevel skulle høres af ham - det virkede det da i hvert fald som om, men med de der piger kunne man aldrig være sikker. Underlige væsner der knapt kunne enes med deres maskuline modstykke.
"Tænk, jeg havde troet, De ville sige noget andet der startede med samme bogstav," kunne man høre Vaan brumme. Han standsede efterfølgende op og så kort tilbage på pigen der sad og surmulede.

[panther]

Nai så irreteret efter ham, hun burde måske se at komme tilbage? Hun rejste sig op og gik hen til ham. "Det passer jo! Jeg har ikke mødt så meget som en mand eller dreng for den sags skyld som ikke tænkte på andet end hvordan de kunne blive bedre til at slås" sagde hun, hun lagde armene over kros og så på ham. "Og de er nøjagtigt ligesom alle andre mænd" sagde hun hårdt, der var en grund til at hun ikke havde fundet sig en mand.

[Maine]

Vaan løftede for et øjeblik et øjenbryn af den anden. Derefter brød han ud i en let, hjertelig latter, efterfulgt af et tindrende smil, både omkring læberne og i de glitrende, blå øjne han også bar rundt på.
"Frøken, De kender mig ikke og det eneste, De kan basere Deres viden på er at jeg har mistet mit sværd - jeg tænker skam ikke kun på krig, men på at stoppe dem," sagde Vaan og nikkede derefter en enkelt gang, hvorefter han sagde - stadig med smilet på læben: "Fortsat god aften, frøken!"
Derefter gik Vaan videre.

[panther]

Nai trampede hidsigt i jorden og så efter ham. "Mænd!" sagde hun og himlede med øjnene. Hvorfor skulle mænd være så... irreterene? "Jeg håber aldrig jeg finder mig en mand" tænkte hun med et suk. Hun vendte om på hælen og forsvandt ind mellem træerne.

//out

[Maine]

Vaan lo indvendigt som han gik videre ad den retning, han hele tiden havde haft. Smilet spillede om hans læber og han påbegyndte sin søgen efter sit tabte sværd, så han endnu engang kunne virke respektabel overfor de andre.

//Out

[Lady ZealCat]

Cat kom ned til søen, hun havde sagt til hendes bror at hun skulle ned og bade og han havde været okay med det. hun havde siddet for længe oppe på den kærre til at det længere var behageligt. Cat så sig omkring, hun ville ikke have nogle overraskelser, mens hun afklædte sig, og skyndte sig om bag en busk. hun havde fundet nogle ting som hun lagde ved bredden som hun kunne bruge til at skrubbe snavset væk.
Cat smed alt sit tøj og hoppede så i søen. uh hvor er det koldt tænkte hun, men tog nogle få svømme tag frem og tilbage og fik hurtigt varmen igen. hun fik fat i de ting hun havde liggende ved breden og begyndte at skrubbe snavset væk

[Knight]

Lan'der nød ikke det kolde vand, men han følte sig virkelig beskidt. Alt det arbejden med dyr og sådan var ikke sjovt. men det var hans intægts kilde, når man var alene. Så hørte han nogle plaske rundt. det var nok nogle der lige som ham der ville tage et bad i vandet. Han gjorde ikke noget for at se hvem det var, da han var ligeglad

[Lady ZealCat]

Cat hørte et plask lidt fra sig, og gemte sig bag nogle grene fra et træ der så ud som om de var ved at vælte i søen. Cat prøvede forvirret at finde ud af hvem der lavede de lyde og hvor de kom fra, men hun kunne ikke helt finde ud af det.
"Hallo hvem der!?" råbte hun, men stadig fra sit ly bag grenen, hun var jo nøgen og man kunne aldrig vide sig sikker.

[Knight]

Lan'der hørte person råbe og gættede på stemmen det måtte være en pige.
"Mig" råbte han tilbage
han var trods ikke sikker på hvem der råbte. Hvis det nu var en af dem forkælede byfolk. Han gøs lidt

[Lady ZealCat]

Cat svømmede lidt frem af sit skjul og fik så øje på manden der var et stykke fra hende. hun vidste ikke om hun skulle blive eller svømme over til ham. hun blev lidt bag sit skjul og tog så mod til sig, og svømmede så lidt over mod ham
"hej dig" sagde hun og kiggede på ham, hun holdte alt under vandet på nær hendes hoved, og hun sørgede for hele tiden at have hendes hænder oppe foran hendes bryst, så man intet kunne se

[Knight]

Lan'der kastede et hurtigt blik på hende og så hun var en rejsende. så op og ned af hende, af det han kunne se.
"hej" sagde han neutralt

[Lady ZealCat]

Cat blev hvor hun var og mente at det var et godt stykke fra ham, så han ikke lige frem kunne se alt. hun vidste pludselig ikke hvad hun skulle sige, og kiggede så mod breden, og tog så fat i hendes ting igen, og begyndte at skrubbe snavset af hende
"et bad gør altid godt" sagde hun stille, ikke direkte ment på ham, men heller ikke ment som bare et spørgsmål ud i luften. Cat havde bare ingen ide om hvad hun skulle sige, og nu hvor han var der føltes det underligt hvis de ikke sådan snakkede sammen