|
Post by geysir on Sept 17, 2007 9:47:29 GMT 2
Ciaran kom roligt travende ind på gårdspladsen. Han drejede forsigtigt hovedet, mens han roligt holdte hingsten an. Hans øjne søgte efter Maya, og håbede at hun stadigvæk var bagved, det ville glæde ham at hun var stukket af. Der var en stald på den ene side af gårdspladsen, tjenestebolig på den anden side og så det store hovedhus foran ham. Ciarán var stolt af sit hjem og glædede sig til at vise sin kommende kone det hele. Dog rynkede han øjenbrynene ved tanken om den ventende madmor.
|
|
|
Post by friis on Sept 17, 2007 10:25:14 GMT 2
Maya kom roligt travende på hendes sorte hoppe. Hun havde overvejet et kort øjeblik at fortsatte ud i skoven og aldrig komme tilbage, men hun havde ikke gjort det. Havde dette vret dagen før, så havde hun gjort det med det samme. Men som om en anden styrede hende, så fulgte hun med Ciarán og hendes øjne betragtede det hele med stor nysgerrighed. Det var så her hun skulle bo.
|
|
|
Post by geysir on Sept 17, 2007 11:37:47 GMT 2
Godset var bygget af helt røde mursten, med hvidkalkede ender på hvert af de tre huse. For at komme fra tjenestehuset og hen til hovedhuset om vinteren, så var der en hemmelig gang fra de ansattes køkken og ud til det store køkken i hovedhuset. Dufva-godset havde været i familiens eje i mange generationer, altså helt tilbage til slægtens startede og Ciarán var stolt af det. Han reperarede lidt her og der en gang imellem. for at holde det ved lige. Da den ældre baron hørte hovslag, smilede han endnu bredere end før, Maya var altså ikke stukket af, det varmede hans hjerte en hel del og han kørte en hånd igennem det sorte hår. Han lignede ikke en af de normale indfødte, da hans mor havde været en af de rejsende og han havde arvet mange af sine ansigtstræk fra hende. "Velkommen til Dufva-godset," sagde han indbydende og slog ud med den ene hånd, hvorefter to staldrenge hurtigt kom løbende ud fra den store port i stalden. "Tak André, vil du bede fogeden om at passe ekstra godt på den unge jomfrus hoppe?" Han ville sørge godt for Maya allerede nu og hun skulle ikke mangle noget.
|
|
|
Post by friis on Sept 17, 2007 13:32:22 GMT 2
Maya nikkede som et tak, imens hendes øjne prøvede at komsumere det hele. Hun smilede stille da de to stalddrenge kom ud og fik beskeden om at passe godt på Fay. Maya svang sig elegant ned fra sadlen og efter at have klappet Fay på halsen, rakte hun tøjlerne til en af de drenge, hvorefter han trak væk med hesten. Hun skævede over til Ciarán. Hun ville ikke så gerne indrømme det, men hun blev mere og mere tiltrukket af ham. Selvom han måske var ældre end hende selv. Det kriblede ned af hendes ryg da han smilede til hende. " Mange tak, det ser dejligt ud."
|
|
|
Post by geysir on Sept 17, 2007 15:19:30 GMT 2
Ciarán så ned på André som havde taget fat i hestens tøjler. "Bare luk ham ud på en af engene, jeg skal ikke brueg ham mere idag," hingsten var ikke hel ung længere og han havde mange rideheste at vælge imellem. Så vendte han sin opmærksomhed mod Maya, han blinkede let til hende. "Og folk er venlige her," det var tit af en madmor bestemt ikke brød sig om at der kom en nye frue i huset som overtog styringen af godset. "Men nu skal De først og fremmest møde madmor Ditte,"
|
|
|
Post by friis on Sept 17, 2007 16:11:52 GMT 2
Mayas mave summede let af nervøsitet. Skulle hun nu ind i varmen? Altså, skulle hun godkendes af hende Ditte? Maya sendte ham et nervøst smil og nikkede så. Hans blik blev dog ikke forgæves, hun mærkede en underlig drejning i maven, før hun gik lidt frem og over imod ham, før hun stoppede op, og ventede på, at han ville vise vej. Han var faktisk ret meget højere end hende selv, det opdagede hun først nu, hvor de stod lidt tættere på hinanden.
|
|
|
Post by geysir on Sept 17, 2007 16:17:57 GMT 2
Ciarán smilede af Maya og lagde beskedent en arm omkring hende, hvorefter han fulgte hende ind ad den store hoveddør. Straks myldrede det med unge piger, som stod i de forskellige døre og sendte lange blikke efter Maya. "Åh, Kamil," han drejede hovedet og fik øje på Mirale's gamle amme. "Hvor er min datter?" Ciarán vidste næsten hvad svaret var, hun var ikke hjemme. "Bare glem det," sagde han og gik ned af den lange gang. "Hun er aldrig hjemme," kommenterede han hurtigt, hvorefter de gik ned af nogen få trin, forenden var der en trædør, som førte ud til et stort køkken. "Her holder min madmor til," hviskede han, for ikke at forstyre den gamle kvinde, hvis hun nu var igang med noget.
|
|
|
Post by friis on Sept 17, 2007 17:10:49 GMT 2
Det gibbede svagt i Maya da han lagde armen omkring hende, men hun protesterede ikke. Det var ikke endvidere ubehageligt, nærmere det modsatte. Hun gengældte nervøst hans smil og fulgte med ham indenfor. Da det pludselig myldrede med tjenefolk, primært unge piger der sendte hende meget sigende blikke, sank hun den klump hun havde i halsen. Hvad nu, hvis han viste sig at være som hendes far? Hvad nu, hvis alle de her tjenestepiger hadede hende? Mange usikre spørgsmål kørte igennem hendes hoved. Hun trykkede sig ubevidst en smule indtil Ciarán og fortsatte videre med ham ned til køkkenet. Hun nikkede usikkert til hans ord og mærkede, hvordan hun mistede lidt mere af den farve hun havde i ansigtet. Hvad nu, hvis denne madmor ikke kunne lide hende heller? Ciarán holdt meget af denne kone, det kunne hun tydeligt høre.
|
|
|
Post by geysir on Sept 17, 2007 17:16:47 GMT 2
Ciarán trådte ind i det store køkken, der var varmt og en del kokkepiger rendte rundt for at lave forskellige ting og sager. I den ene anden stod der tre store baljer, det var her der blev lavet marmelade om efteråret. "Ditte?" Sagde han med et smil, en gammel dame som havde stået med ryggen til, vendte straks rundt og så gennem røgen der kom op fra et åbent komfur midt i rummet. "Må jeg præsentere Maya Pax ad Dominicus," der var en snært af stolthed i hans stemme og Ciarán's madmor lyste op, hvorefter hun gik hen imod dem og sendte Maya et varmt smil. "Det bliver rart med en andne ung dame i huset, udover Mirale," den gamle Ditte sendte Ciarán et blik om at han skulle tage at opdrage sin datter, hendes amme blev jo ikke yngre og Ditte havde bestemt ikke til.
|
|
|
Post by friis on Sept 17, 2007 20:23:53 GMT 2
Maya vidste ikke, at hun havde stået og holdt vejret og hun pustede lettet ud, da hun fik det varme smil fra Ditte. Konen her, virkede rigtig flink og var den første i huset til at smile venligt til hende. Maya gengældte stille smilet og vidste ikke helt, hvad hun skulle sige. " Rart at møde Dem." Hun var lidt usikker på kvindens status, og da Ciarán talte om denne kvinde med så meget tillid i ordene, ville Maya ikke starte ud med dus, for at ungå en krænkelse.
|
|
|
Post by geysir on Sept 17, 2007 20:32:15 GMT 2
Ciarán gav den ældre madmor at advarende blik. "Mirale har bare ikke fundet sin plads her i livet endnu," sagde han og smilede til Maya. Han var tydeligvis stolt over sin datter, uanset hvordan pokker hun nu opførte sig, hun var trods alt halv rejsende og måske lidt mere end det. Så sagde Ditte noget; "Hør nu her Ciarán, vi kan ikke være barnepige for den uvorne pige hele tiden, du må mande dig op!"[/b] Den gamles stemme blev skarp og hun løftede den store grydeske hun havde i hånden. Ciarán nikkede straks og gjorde drillende hunør til madmoren. "Jeg er mere eller mindre dus med de ældste her på godset," forklarede han Maya.
|
|
|
Post by friis on Sept 17, 2007 22:14:32 GMT 2
Maya smilede stille af de to. Hun på een gang glædede sig til at møde Mirale og frygtede det. Hun nikkede forstående til Ciarán, da han fortalte, at de var på dus. Det betød vel også, at hun også skulle være det. Hun sagde ikke mere lige nu, men lyttede blot til de to. Hun følte sig så ung, Ciarán havde oplevet langt mere i sit liv, og han virkede så klog.
|
|
|
Post by geysir on Sept 17, 2007 22:19:10 GMT 2
Ciarán smilede varmt itl dem begge to, i mange år havde det været Ditte som styrede huset, dog havde han også noget at skulle have sagt en gang imellem. "Men vi vel ikke forstyre dig mere," sagde han og bukkede drillende overfor hende. De havde et åbent forhold til hinanden og de forstod deres humor. "Jeg tror den unge frøken godt vil se noget af den store have," han førte let og elegant Maya ud af det store og rummelige køkken, hvorefter de igen stod i den lange og store hall. Der var trapper på hver sin side af den, og under en lille balkon, hvor trapperne mødes, befandt der sig en stor egetræs dør. Ciarán gjorde tegn til at to tjenere skulle åbne den, for den var en smule tung. Bag den var den store stue, og den var stor.
|
|
|
Post by friis on Sept 17, 2007 22:29:16 GMT 2
Maya smilede stille til Ditte. " Jeg håber snart, vi ses igen." Hun fulgte roligt med Ciarán. Hun kiggede interesseret rundt i huset imens de gik, overbevidst om, at hun nok skulle fare vild mange her. Da Ciarán åbnede døren ind til stuen blev hun stående i døråbningen med store opspærrede øjne. Den var jo enorm. Hendes nysgerrige videnkrævende øjne gled rundt i hele rummet, opsat på at se det hele og lagre det i hukommelsen. Der var så mange ting. Hun vidste slet ikke, hvor hun skulle begynde og hun gik lidt fremad og hendes blik faldt på en lille globus, hun satte elegant pegefingeren på og lod den lille globus dreje rundt.
|
|
|
Post by geysir on Sept 17, 2007 22:58:56 GMT 2
Ciarán så hendes overraskede udtryk i ansigtet og slog ud med armene. "Dette er så den store forsamlingsstue," sagde han og betragtede hende, da hun gik hen til den lille globus der stod på et rødt egetræsbord. "Det er Mirale's," forklarede han og åbnede en stor glasdør ud til en stor terrasse. Herfra kunne man tydeligt se den store appelsin plantage.
|
|