|
|
Post by friis on Sept 18, 2007 8:30:53 GMT 2
Maya fjernede sit fokus fra globussen og kiggede over på Ciarán med et lille smil. Hun gik over til ham og kiggede ud af terassen. Hun gispede let ved synet. " Det er fantastiskt." Udbrød hun overrasket og smilede bredt. Det var så smukt med alle de træer og de gule frugter på dem.
|
|
|
|
Post by geysir on Sept 18, 2007 15:10:41 GMT 2
Ciarán smilede ned til Maya og gik udenfor, hvorefter han lukkede døren i bagefter. Så kunne de også være lidt i fred for alle de mange nysgerrige blikke. "Det er smukt, uanset hvor mange gange man ser det," sagde han og sukkede glad. Der var ingen ude ved plantagen lige nu, kun dem og så et par enkelte hunde der løb frem og tilbage.
|
|
|
|
Post by friis on Sept 18, 2007 22:04:14 GMT 2
Mayas blik gled glad ud over markerne. Det var et smukt syn. Hun nikkede stille til hans ord. Det ville hun godt tro på. Maya skævede op til Ciarán. Hans liv virkede så godt, hvad ville han dog med hende? Hun forstod det ikke. Især ikke efter hun var kommet hjem til ham. Han virkede så klog på alle områder og hun følte sig usikker på dem allesammen.
|
|
|
|
Post by geysir on Sept 18, 2007 22:21:14 GMT 2
Ciarán havde et godt liv, men han savnede nogen at holde af, altså lige udover Mirale. men hun holdte ikke så meget af ham, hun elskede sin egen hoppe højere end hun elskede ham. Det fik baronen til at sukke tung og på en gang føle sig dobbelt så gammel som han egentlig var. Det ville være godt for Mirale at få en mor igen, og han ville have Maya, uanset hvad. "Er De stadigvæk skræmt af giftemålet?" Spurgte han en anelse drillende.
|
|
|
|
Post by friis on Sept 18, 2007 22:47:09 GMT 2
Maya rødmede let i kinderne. Var hun så nem at aflæse? Hun smilede skævt op til ham. " Jeg ved det ikke helt. Tanken om at bo her, skræmmer mig ikke nær så meget som at skulle være kone for nogen lige pludseligt. " Hun drejede sig lidt over imod ham. " Måske, De blot skulle begynde at kalde mig Maya nu? " Hun havde intet imod at være på dus med Ciarán.
|
|
|
|
Post by geysir on Sept 18, 2007 22:50:35 GMT 2
Ciarán var nem til at aflæse folk og det lyste meget ud af Maya hun var nervøs, han vidste at hans madmor straks havde kunne se det på hende nede i køkkenet, men hun var venlig af sjæl, undtagen overfor Ciarán, så hun havde taget let på det. "De skal ikke være bekymret, jeg vil Dem kun det bedste," fortalte han og så rundt, det var ved at blive lidt køligt. "Hvis vi skal være dus, så skal det gå ordenligt for sig," sagde han med et let smil på læben. "Men lad os gå indefor inden vi bliver syge,"
|
|
|
|
Post by friis on Sept 18, 2007 22:54:37 GMT 2
Maya smilede lidt mere roligt til Ciarán og gik ind af døren igen, efter han havde åbnet den. Så koldt var det heller ikke, men hun fornemmede, at han ville et eller andet indenfor. Måske have noget at drikke? Nogle mennesker havde det til tradition at drikke, når man blev dus. Maya havde aldrig selv set pointen i dette, men nu var hun heller ikke den bedste til at opføre sig propert.
|
|
|
|
Post by geysir on Sept 18, 2007 22:57:48 GMT 2
Ciarán knipsede med fingrene, og straks stod der en mandlig tjener lige indenfor døren. "Herren ønskede?" Sagde han mens han bukkede dybt. Dette havde altid moret Ciarán, han brød sig ikke om at hans tjenestefolk krøb så langt ned, at de ligefrem bukkede for ham. "Jón, vi skal gerne have et lille glas sherry, bare i Dus-glassene," han havde nogen særlig små glas, som kun blev bragt frem når nogen skulle være dus med hinanden.
|
|
|
|
Post by friis on Sept 18, 2007 23:01:48 GMT 2
Maya smilede fortsat til Ciarán. Det var som hun troede. Men hun blev ikke frastødt af det som hun normalt blev af traditioner. Med Ciarán var det bare charmerende. Hun vidste ikke helt, hvad der gik af hende. Men måske var det bare fordi manden var utrolig tiltrækkende på sin helt egen måde, at hun lod tingene ske som de gjorde. Hun ville normalt have skreget og protesteret som en gal hund.
|
|
|
|
Post by geysir on Sept 18, 2007 23:08:52 GMT 2
Den unge tjener gik og kom igen med to små glas, halvt fyldt med en god gammeldags sherry, på et skinnende sølvfad. Ciarán smilede ved synet, det var helt klart hans madmor der lige havde stået og pudset alt sølvtøjet. Hans små smilehuller kom frem og han tog de to glas fra Jón. "Tak," sagde han og så drengen forsvinde ud af døren igen. Så vendte han sig om mod Maya og rakte hende det ene glas. "Værs'god,"
|
|
|
|
Post by friis on Sept 18, 2007 23:17:51 GMT 2
Maya opdagede de små søde smilehuller og hun gengældte varmt smilet. Hun så kort efter tjeneren. Det var vildt så mange tjenestefolk der egentlig var her. Maya tog glad imod glasset og turde end ikke dufte til det. Stærk likør var ikke hendes favorit, men når det først kom ind i munden så var det ikke så slemt. Det værste var bare, at det påvirkede hende hurtigt. Hun løftede glasset. " Skål." Sagde hun med et lille smil og satte glasst til læberne, hvorefter hun tømte det lille glas i en slurk. Hun gjorde sig umage for ikke at skære ansigt. Det var en hård smag, men eftersmagen var faktisk god.
|
|
|
|
Post by geysir on Sept 18, 2007 23:30:51 GMT 2
Ciarán duftede til det halvfylte glas, det var med vilje der ikke var fyldt mere i, det vidste han, for hans madmor havde altid sans for sådan noget. Så satte han læberne til og tømte og så sit glas i en slurk. Sherry havde aldrig været hans farvorit, men det var en tradition at man drak sherry eller whiskey når man skulle være dus. "Så min kære Maya," sagde han drillende og blinkede til hende, hvorefter han tog glasene og stillede dem på et bord i nærheden. "Så er vi blevet dus,"
|
|
|
|
Post by friis on Sept 19, 2007 15:07:40 GMT 2
Maya satte også sit glas ned og mærkede straks, at hun blev rød i kinderne da han kaldte hende for "Kære". Hun skød skylden på det sprut hun lige havde drukket og sendte ham et stille smil. Det var helt underligt. " Øhm, hvornår havde I aftalt jeg skulle flytte herover?" spurgte hun så. Det var noget hun havde tænkt på siden de havde været ude og ride en tur.
|
|
|
|
Post by geysir on Sept 19, 2007 15:17:09 GMT 2
Ciarán rettede let på sit slips, eller, han løsnede dte lidt mere og tænkte sig om. Det var faktisk et let spørgsmål. "Bryllupsnatten," svarede han let og smilede let ved synet af hende, da hun blev rød i kinderne. Ciarán så ud af vinduet og rynkede let brynene. Det var ikke anstændigt at holde så lang tid på en ung kvinde, og slet ikke hans kommende kone, folk kunne tro alt muligt.
|
|
|
|
Post by friis on Sept 19, 2007 15:24:58 GMT 2
Hvis Mayas kinder havde været røde før, så var det ingenting til det de blev nu. Det havde hun slet ikke spekuleret på. På trods af Mayas antydninger til hendes far angående alle de rejsende hun havde været sammen med, så var hun jomfru og havde absolut ingen erfaring på dét område. Hun så hans tænkende udtryk og sendte selv et blik ud af vinduet. Der var ved at blive mørkt. " Måske, jeg skulle tage hjem igen nu?" Hun smilede roligt til ham, som for at fortælle, at hun altså ikke var total skræmt væk.
|
|
