|
Post by Fix on Mar 17, 2008 1:04:44 GMT 2
Selene kom gående ind på bopladsens centrum. Hun var her for at se sig om. Hun skulle undersøge de forskellige magier i skolen, og hun havde valgt luft-magi. Hun havde hørt at der skulle bo en herude, der var ret så god til det. En Raijin, eller sådan? Hun så sig om. Hun havde fået beskrevet hans udseende.
|
|
|
Post by Silverrose on Mar 17, 2008 1:09:47 GMT 2
Raijin sad udenfor sit telt og snittede i et stykke træ. Det skulle blive til et dyr, men han var først lige startet, så lige nu lignede det mest af alt dét, det egentlig var; en brændeknude. Han fløjtede for sig selv, som han sad der i solen, ganske godt tilfreds med tilværelsen. Det var endnu køligt i vejret, men forsynet med en ekstra trøje kunne det godt lige holdes ud. I det hele taget tegnede det til at blive en dejlig forårsdag.
|
|
|
Post by Fix on Mar 17, 2008 1:12:55 GMT 2
Selene var pakket godt ind i sin vinterkåbe som hun havde fået af tempelskolen. Det var den typiske fattig-barnskåbe. Den lignede de riges, bare i billigere stof. Men den var nu godt varm. Hun så Raijin og gik hen til ham. Han så venlig ud. "Undskyld, ved De hvor jeg finder mester Raijin?" spurgte hun høfligt.
|
|
|
Post by Silverrose on Mar 17, 2008 1:16:28 GMT 2
Raijin så op med et smil. "Det gør jeg i hvert fald" svarede han venligt. "Han sidder nemlig lige her. Hvad kan jeg hjælpe med?" Det var underligt at blive kaldt mester. Ikke engang hans elever kaldte ham det; for dem var han bare Raijin. Han var jo heller ikke noget særligt. På den anden side lignede hun en typisk tempel-elev inde fra byen, de havde nogle sære vaner. Han havde aldrig helt forstået deres forhold til magi; det var i hvert fald ikke som det, han selv havde lært som barn.
|
|
|
Post by Fix on Mar 17, 2008 1:22:39 GMT 2
"Jeg hedder Selene Isisdatter og jeg skal undersøge luft magi. Jeg har hørt at De kunne hjælpe mig?" spurgte hun. Han ville nok ikke. Hun var jo bare en fattig unge, der ikke engang var forlovet endnu.
|
|
|
Post by Silverrose on Mar 17, 2008 1:26:35 GMT 2
Raijins gennemgik lynhurtigt alle de oplysninger, hendes ord gav ham. Ikke fordi det betød noget for ham, mere for at danne sig et overblik over hende som person. Navnet - og tøjet - antød, at hun ikke hørte til de rigere. Isisdatter betød, at hun ikke kendte til sin far; noget de rigere klasser ikke brød sig om, så vidt han havde erfaret. Dét, at hun kaldte ham "De", fortalte det samme, men vidnede samtidig om en uddannelse af en art. Så havde han nok ret i, at hun var tempel-elev. Selv en fattig indfødt ville normalt ikke kalde en rejsende "De". "Jeg vil gøre mit bedste" lød hans svar. "Hvad har du brug for hjælp til? Undervisning i luftmagi?"
|
|
|
Post by Fix on Mar 17, 2008 1:29:41 GMT 2
"Nej tak, Herre. Jeg behersker mørkemagi. Men jeg skal komme med en kort forklaring og beskrivelse af luftmagiens baggrund, anvendelse og påvirkning af beherskeren." sagde Selene og citerede sin opgave beskrivelse. Hun ville gerne gøre det her godt. For Lux' skyld. Det var hende der havde fået overtalt deres mor til at lade hende tage på Tempelskole.
|
|
|
Post by Silverrose on Mar 17, 2008 1:36:57 GMT 2
"Det lyder som noget af en opgave, du er kommet på" svarede Raijin, der stadig sad og snittede - uden at kigge ned, vel at mærke. "Sid ned, så vil jeg da gøre mit bedste for at hjælpe. Men jeg må indrømme, at det nu engang er udøvelsen af det, jeg ved mest om. Det andet er der bare i baggrunden, hvis du forstår." Han nikkede mod endnu en skammel ved siden af sig, magen til det, han selv sad på.
|
|
|
Post by Fix on Mar 17, 2008 1:47:01 GMT 2
Selene nikkede og satte sig. Hun begtragtede ham. Han var en ældre herre, men han virkede god nok. Og utrolig frisk. "Hvis der er noet der mangler, så har jeg mine lærerbøger derhjemme. Men en ting er jo hvad de indføde skriver. Jeg har lært at man skal gå direkte til kilden, og det må jo være jer rejsende." Hun vidste ikke helt selv hvilken kategori hun hørte til. Hun havde trodsalt lige omtalt begge racer uden hende selv.
|
|
|
Post by Silverrose on Mar 17, 2008 1:52:50 GMT 2
Raijin bed straks mærke til hendes formulering; som altid var han noget af en ordkløver. "'De indfødte' og 'jer rejsende'" gentog han. "Hører du ikke selv til en af de to?" Hun lignede faktisk mest en blanding, men det kunne snyde, havde han lært. Det var ikke altid, man kunne gætte ud fra udseendet.
|
|
|
Post by Fix on Mar 17, 2008 2:03:29 GMT 2
Selene trak på skuldrene. "Min mor er indfødt, og jeg tror min far er rejsende. For jeg må have arvet mørkt hår et eller andet sted fra. Så jeg ved det ikke." sagde hun bare. Hun vidste godt at indfødte også var mørke nogengange, men der var størst sandsynlighed for at faren var rejsende.
|
|
|
Post by Silverrose on Mar 17, 2008 21:41:07 GMT 2
Raijin smilede. "Så lidt af hvert, altså." konstaterede han. "Hvor føler du dig mest hjemme?" Hans erfaring var, at de fleste af blandet blod følte sig mest hjemme ét sted - enten blandt de indfødte eller de rejsende. Selene lød som om hun slet ikke hørte til noget sted.
|
|
|
Post by Fix on Mar 17, 2008 23:54:31 GMT 2
Selene trak igen på skuldrene. "Jeg ved det ikke. Jeg ville nok ikke kunne leve som rejsende, men jeg kan heller ikke helt leve som indfødt. Hvis De forstår. De indfødte er alt for stive, desuden ville jeg aldrig kunne blive accepteret af alle pga. mit udseende. Men jeg ville ikke kunne rejse rundt hele tiden." Selene var faktisk utroligt i tvivl. "Jeg tror bare at mit hjem må blive hvor min mands er. Når jeg engang får en.." sukkede hun.
|
|