Post by Maine on Mar 12, 2008 0:30:43 GMT 2
Louisa betragtede den lille skikkelse i vuggen med et nænsomt blik i øjnene. Omkring spidsen af hendes pegefinger, havde den spæde dreng lukket sine egne små fingre og holdt godt fast, som han langsomt, men sikkert døsede hen i en fredfyldt søvn. Den lille brystkasse hævede og sænkede sig, i takt med at drengens vejrtrækning blev roligere, som søvnen gjorde sin entré og trak den lille skikkelse med sig ind i et drømmeland, der endnu ikke kunne være nær så spændende som den ægte verden omkring ham.
Gawain hed drengen, der var den yngste af Murchadh-parrets to sønner. Han var ikke mere end to måneder gammel og lavede et ordentligt påstyr om natten, hvis ikke det passede ham, at sove lige præcis på det tidspunkt. Alligevel elskede Louisa det lille væsen betingelsesløst - lykkelig for, at have båret ham i sig, igennem næsten et år, men også for at den del var vel overstået.
Adam sad godt placeret på den unge kvindes ene hofte og så nysgerrigt på den yngre bror i vuggen. Han virkede ikke videre tilfreds med, at den anden skulle sove hele tiden, men han holdt klogeligt sin mund, når Louisa puttede Gawain. Den spæde dreng slap hendes finger, da bevidstheden gled ud i forglemmelsen og moderen trak forsigtigt hånden til sig og strøg den istedet henover Adams ene kind. Når sommeren var ovre ville den ældste søn have levet hele sit tredje år ud og Louisa ville være mere tryg ved at vide, at han havde klaret sig så længe. Hendes ældste søsters første barn var gået bort, på grund af sot, i løbet af sit andet leveår og det havde siddet dybt i hende lige siden. Der skulle helst ikke ske Louisas børn det mindste - aldrig i livet om nogen skulle få lov, at røre dem så længe hun kunne bestemme det.
Adam gabte let, som hun bar ham ud af soveværelset hvor Gawain sov i sin vugge. Louisa lod døren stå åben, så hun var sikker på, at høre hvis han skulle finde på, at vågne derinde - i mellemtiden placerede hun sig selv og Adam på chaiselongen, hvor drengen hurtigt døsede let hen. Et øjebliks fred kunne indimellem være meget tiltrængt med to forholdsvist små børn i huset. Skønt det undrede Louisa, at hun pludselig kunne gennemføre en graviditet to gange, klagede hun sig bestemt ikke - hvem ville klage, når man havde bare en smule selvskab? En familie, som hun rent faktisk selv fik lov, at opdrage lidt på?
Hun var også selv begyndt, at virke gladere efter Adam var kommet til verden - endnu mere nu hvor Gawain også var der - men bare tanken om, at have skabt et andet væsen, var næsten berusende og den unge kvinde smilede let, som hun strøg sin søn over det mørke hår. En søvnig lyd kunne høres fra ham, men ellers døsede han blot videre med kinden hvilende imod Louisas ene lår. Sjældent havde hun været så ovenud lykkelig for så lille en ting.
Gawain hed drengen, der var den yngste af Murchadh-parrets to sønner. Han var ikke mere end to måneder gammel og lavede et ordentligt påstyr om natten, hvis ikke det passede ham, at sove lige præcis på det tidspunkt. Alligevel elskede Louisa det lille væsen betingelsesløst - lykkelig for, at have båret ham i sig, igennem næsten et år, men også for at den del var vel overstået.
Adam sad godt placeret på den unge kvindes ene hofte og så nysgerrigt på den yngre bror i vuggen. Han virkede ikke videre tilfreds med, at den anden skulle sove hele tiden, men han holdt klogeligt sin mund, når Louisa puttede Gawain. Den spæde dreng slap hendes finger, da bevidstheden gled ud i forglemmelsen og moderen trak forsigtigt hånden til sig og strøg den istedet henover Adams ene kind. Når sommeren var ovre ville den ældste søn have levet hele sit tredje år ud og Louisa ville være mere tryg ved at vide, at han havde klaret sig så længe. Hendes ældste søsters første barn var gået bort, på grund af sot, i løbet af sit andet leveår og det havde siddet dybt i hende lige siden. Der skulle helst ikke ske Louisas børn det mindste - aldrig i livet om nogen skulle få lov, at røre dem så længe hun kunne bestemme det.
Adam gabte let, som hun bar ham ud af soveværelset hvor Gawain sov i sin vugge. Louisa lod døren stå åben, så hun var sikker på, at høre hvis han skulle finde på, at vågne derinde - i mellemtiden placerede hun sig selv og Adam på chaiselongen, hvor drengen hurtigt døsede let hen. Et øjebliks fred kunne indimellem være meget tiltrængt med to forholdsvist små børn i huset. Skønt det undrede Louisa, at hun pludselig kunne gennemføre en graviditet to gange, klagede hun sig bestemt ikke - hvem ville klage, når man havde bare en smule selvskab? En familie, som hun rent faktisk selv fik lov, at opdrage lidt på?
Hun var også selv begyndt, at virke gladere efter Adam var kommet til verden - endnu mere nu hvor Gawain også var der - men bare tanken om, at have skabt et andet væsen, var næsten berusende og den unge kvinde smilede let, som hun strøg sin søn over det mørke hår. En søvnig lyd kunne høres fra ham, men ellers døsede han blot videre med kinden hvilende imod Louisas ene lår. Sjældent havde hun været så ovenud lykkelig for så lille en ting.
