Post by saint on Mar 9, 2008 17:15:32 GMT 2
Navn: Marke Madeiro
Kalde/kælenavn: Marke, Madeiro, Herre
Fødselsårstid: Efteråret, 1593.
Køn: Ung mand.
Race: Halvt indfødt, halvt tilflytter.
Magi: Kan tale med dyr.
Magisk kraft: Veludviklet.
Profession: ’Blodsbroder’ til ’tilflytternes’ leders søn. ’Politiker’.
Stand: Rig og adelig.
Udseende:
Højde: 183 cm.
Øjenfarve: Dybt mørkeblå.
Hårfarve: Ravnsort.
Hudfarve: Tonet.
Kropsbygning: Slank og muskuløs.
Specielle kendetegn: Hans ryg er oversået med ar efter en piskning. Han har et ar efter et knivstik ved ribbenene i højre side. Han har en lang slange tatoveret ned af den venstre overarm og en ørn med spredte vinger på sin højre håndryg. Disse tatoveringer er meget flot udført.
Andet: Marke er en frisk ung mand. På hans læber hviler næsten altid et drillende smil, og hans meget blå øjne er for det meste hans sjæls spejl. Hans krøllede sorte hår er klippet i en kort frisure der går ham til ørerne – det giver hans markerede ansigt et lidt blødere udseende. Langs hans kæbelinje går en stribe kulsort skæg, som går op i en spids ved hans underlæbe. Hans hals er lang og slank og sidder perfekt placeret på et par brede skuldre. Hans muskler ses tydeligt under den solbrændte tonede hud.
På overkroppen bærer han ofte enten en lang, løs, åben vest eller en langærmet løs trøje, der er meget åben i halsen. Om benene har han et par posede lange bukser og om fødderne et par bløde sko eller et par sandaler. Tøjet er varierende i farve og stoffet er af fin kvalitet, ofte silke eller lignende. Han har en enkelt tynd kæde i guld om halsen og normalt et par armbeskyttere i mørkt læder om håndleddene, men når han skal være fin, så tunge ringe i guld. På hans fingre sidder der ofte flere ringe, men én ring sidder der altid – en ring i sølv med hans mærke indgraveret ved siden af tilflytternes.
Personlighed: Marke virker meget åben, men holder sine kort tæt til kroppen. Hvis man prøver at trænge sig ind på ham, går man derfra med en forvirret følelse af, at man har fået noget at vide, og så dog ikke. Marke er for det meste meget glad og smilende, men han får også sine mørke perioder – her ved dem, der kender ham, at de skal lade ham alene med sine tanker. Hvad han tænker på, er der kun én der ved, og det er hans blodsbror.
Selvom han er en meget positiv person, så er hans temperament lige så brændende som en helblods tilflytter. Hvis han først bliver vred, så er det med at komme af vejen, og ve den, som det går ud over. Alle hans følelser er lige så kraftige, og når han først har sat sig noget for, vil han sætte alt til side for at nå dette.
Han er en meget retfærdig mand, og han går ind for, at alle skal have det godt. Han tænker meget over valg, men nogle gange kan han også beslutte sig lidt for hurtigt.
Marke er blevet tilflytternes repræsentant i de højere kredse i byen.
Baggrunds historie: Marke er født i byen i en familie, der ligger i den fattige ende af middelklassen. Hans mor var tilflytter og hans far indfødt. Mange mente, at Markes mor var en heks der havde forført faderen med magi, men dem der kendte familien godt vidste, at de elskede hinanden højere end noget andet. Markes mor kom fra en meget radikal stamme, Kwazii-stammen, som meget kraftigt holdt på, at de var bedre end de indfødte og hun var blevet udstødt af sin stamme, da det blev kendt, at hun kom sammen med en indfødt. Hun var nu ’jagtet voldt’ og det var tilladt for stammen at dræbe hende, hvis de nogensinde så hende igen. Trods dette, flyttede Markes mor og far sammen. De fik kun ét barn, og det var Marke.
Marke voksede op uden at mangle det mest nødvendige, men han kunne ikke klæde sig så fornemt som den højere middelklasse og han blev altid holdt uden for de andres lege, pga. hans mor og det specielle udseende han havde. En dag, hvor han strejfede alene omkring, som han plejede, mødte han Louisa Murchadh. De blev gode venner og lidt mere end det. Hun var et par år yngre end ham og meget vild – lige som ham. Den korte periode, hvor de var sammen, var den lykkeligste i hans barndom. En dag mødte hun ham ikke, som de havde aftalt. Selvom han prøvede at få fat i hende, kunne han ikke komme i nærheden af hende. En af Murchadh familiens flinkere køkkentjenere fortalte ham, at pigen havde fået slag af sin far og besked på aldrig at kontakte Marke mere. Da Marke kom hjem, efter fortvivlet at have gået rundt i byen til sent om aftenen, havde hans forældre haft besøg af Louisas far. De havde, med en del dårligt skjulte trusler, fået at vide, at det blev ønsket, at de forlod byen stille og roligt.
Ikke mange dage efter red de ud af byens ene port. Uden noget sted at tage hen, besluttede Markes mor, at de skulle opsøge en anden af tilflytternes stammer, trods risikoen. Dette skulle blive en skæbnesvanger beslutning. Inden de nåede frem til stammens lejer blev de overfaldet af en mindre gruppe af tilflyttere – dette skulle vise sig, at være fra moderens stamme og Marke, hans far og hans mor blev taget til fange. Moderen blev meget hurtigt dømt til døde ved stening. Faderen blev dræbt, da han forsøgte at frelse hende.
Marke blev lagt i lænker og låst inde. Skæbnen ville så, at der sad en anden dreng i samme telt. Dette var en søn af sultanen for en anden stamme, Rhywah-stammen. De snakkede og faldt hurtigt til i hinandens selskab. Marke var selvfølgelig i dyb sorg over sine forældres død, men den anden dreng, Jerico, var mere fokuseret på at flygte. De to drenge blev sat til at lave en del hårdt arbejde, og over denne månedlange periode blev de knyttet tæt til hinanden. En dag mente Jerico, at han havde fundet en måde til at stikke af på og de udførte den samme aften. Men de blev opdaget, da de var ved at tage en hest hver. Marke var ikke kommet op på en hest endnu, og han gav Jericos et hårdt klap bagi, så den begyndte at løbe. Jerico kunne intet gøre og Marke blev fanget. Som straf, fik han 15 piskeslag. Han blev, i store smerter, smidt tilbage i teltet, hvor han selv, uden nogen form for medlidenhed, måtte forsøge at stoppe blødningerne. Han led det meste af natten, indtil hans krop sagde stop, og han forsvandt for omverdenen.
Næste gang han slog øjnene op, lå han blødt og hans ryg var forbundet. Det viste sig, at Jerico var nået hjem til sin stamme og, efter at være blevet modtaget med glæde og tårer, havde fået sin far til at angribe Kwazii’erne.
Marke var blevet reddet. Og nu fik han sig en ny familie. Fordi han havde reddet Jerico, blev de gjort til blodsbrødre. Dvs. at Marke nu var lige så meget søn af sultanen, som Jerico var, og derfor lige så højt respekteret. Markes liv gik nu godt og han lærte at leve livet som en tilflytter. Desuden blev hans evner til at tale med dyrene opdaget og herefter dyrket med lidenskab.
Han har været udsat for ét attentatforsøg – derfor arret ved hans ribben.
Senere blev han valgt som den, der skulle repræsentere tilflytterne i de højere kredse i byen. Han bor derfor nu både i byen og i lejeren.
Kan lide: Marke elsker en god vild ridetur ud i intetheden sammen med sin blodsbroder Jerico. Han har en svaghed for dyr i det hele taget. Desuden kan han lide en venskabelig kamp og er egentligt bare et konkurrencemenneske.
Kan ikke lide: Folk fra stammen Kwazii. Han er heller ikke glad for de adelige fra byen, men viser det aldrig.
Evner: Han er en mester i kamp, selvom han er startet senere end alle andre unge drenge i stammen. Det han slås bedst med, er knive og i nær kamp. Dog kan han ikke vinde over sin blodsbror. Desuden har han veludviklede evner inden for at kunne tale med dyr og han er god til at ride.
Andet: På hans skulder sidder der altid en falk. Denne falk går under navnet Ares. Den har ikke hætte på, som så mange andre tamme falke har det, da den og Marke er knyttet gennem venskab.
Kalde/kælenavn: Marke, Madeiro, Herre
Fødselsårstid: Efteråret, 1593.
Køn: Ung mand.
Race: Halvt indfødt, halvt tilflytter.
Magi: Kan tale med dyr.
Magisk kraft: Veludviklet.
Profession: ’Blodsbroder’ til ’tilflytternes’ leders søn. ’Politiker’.
Stand: Rig og adelig.
Udseende:
Højde: 183 cm.
Øjenfarve: Dybt mørkeblå.
Hårfarve: Ravnsort.
Hudfarve: Tonet.
Kropsbygning: Slank og muskuløs.
Specielle kendetegn: Hans ryg er oversået med ar efter en piskning. Han har et ar efter et knivstik ved ribbenene i højre side. Han har en lang slange tatoveret ned af den venstre overarm og en ørn med spredte vinger på sin højre håndryg. Disse tatoveringer er meget flot udført.
Andet: Marke er en frisk ung mand. På hans læber hviler næsten altid et drillende smil, og hans meget blå øjne er for det meste hans sjæls spejl. Hans krøllede sorte hår er klippet i en kort frisure der går ham til ørerne – det giver hans markerede ansigt et lidt blødere udseende. Langs hans kæbelinje går en stribe kulsort skæg, som går op i en spids ved hans underlæbe. Hans hals er lang og slank og sidder perfekt placeret på et par brede skuldre. Hans muskler ses tydeligt under den solbrændte tonede hud.
På overkroppen bærer han ofte enten en lang, løs, åben vest eller en langærmet løs trøje, der er meget åben i halsen. Om benene har han et par posede lange bukser og om fødderne et par bløde sko eller et par sandaler. Tøjet er varierende i farve og stoffet er af fin kvalitet, ofte silke eller lignende. Han har en enkelt tynd kæde i guld om halsen og normalt et par armbeskyttere i mørkt læder om håndleddene, men når han skal være fin, så tunge ringe i guld. På hans fingre sidder der ofte flere ringe, men én ring sidder der altid – en ring i sølv med hans mærke indgraveret ved siden af tilflytternes.
Personlighed: Marke virker meget åben, men holder sine kort tæt til kroppen. Hvis man prøver at trænge sig ind på ham, går man derfra med en forvirret følelse af, at man har fået noget at vide, og så dog ikke. Marke er for det meste meget glad og smilende, men han får også sine mørke perioder – her ved dem, der kender ham, at de skal lade ham alene med sine tanker. Hvad han tænker på, er der kun én der ved, og det er hans blodsbror.
Selvom han er en meget positiv person, så er hans temperament lige så brændende som en helblods tilflytter. Hvis han først bliver vred, så er det med at komme af vejen, og ve den, som det går ud over. Alle hans følelser er lige så kraftige, og når han først har sat sig noget for, vil han sætte alt til side for at nå dette.
Han er en meget retfærdig mand, og han går ind for, at alle skal have det godt. Han tænker meget over valg, men nogle gange kan han også beslutte sig lidt for hurtigt.
Marke er blevet tilflytternes repræsentant i de højere kredse i byen.
Baggrunds historie: Marke er født i byen i en familie, der ligger i den fattige ende af middelklassen. Hans mor var tilflytter og hans far indfødt. Mange mente, at Markes mor var en heks der havde forført faderen med magi, men dem der kendte familien godt vidste, at de elskede hinanden højere end noget andet. Markes mor kom fra en meget radikal stamme, Kwazii-stammen, som meget kraftigt holdt på, at de var bedre end de indfødte og hun var blevet udstødt af sin stamme, da det blev kendt, at hun kom sammen med en indfødt. Hun var nu ’jagtet voldt’ og det var tilladt for stammen at dræbe hende, hvis de nogensinde så hende igen. Trods dette, flyttede Markes mor og far sammen. De fik kun ét barn, og det var Marke.
Marke voksede op uden at mangle det mest nødvendige, men han kunne ikke klæde sig så fornemt som den højere middelklasse og han blev altid holdt uden for de andres lege, pga. hans mor og det specielle udseende han havde. En dag, hvor han strejfede alene omkring, som han plejede, mødte han Louisa Murchadh. De blev gode venner og lidt mere end det. Hun var et par år yngre end ham og meget vild – lige som ham. Den korte periode, hvor de var sammen, var den lykkeligste i hans barndom. En dag mødte hun ham ikke, som de havde aftalt. Selvom han prøvede at få fat i hende, kunne han ikke komme i nærheden af hende. En af Murchadh familiens flinkere køkkentjenere fortalte ham, at pigen havde fået slag af sin far og besked på aldrig at kontakte Marke mere. Da Marke kom hjem, efter fortvivlet at have gået rundt i byen til sent om aftenen, havde hans forældre haft besøg af Louisas far. De havde, med en del dårligt skjulte trusler, fået at vide, at det blev ønsket, at de forlod byen stille og roligt.
Ikke mange dage efter red de ud af byens ene port. Uden noget sted at tage hen, besluttede Markes mor, at de skulle opsøge en anden af tilflytternes stammer, trods risikoen. Dette skulle blive en skæbnesvanger beslutning. Inden de nåede frem til stammens lejer blev de overfaldet af en mindre gruppe af tilflyttere – dette skulle vise sig, at være fra moderens stamme og Marke, hans far og hans mor blev taget til fange. Moderen blev meget hurtigt dømt til døde ved stening. Faderen blev dræbt, da han forsøgte at frelse hende.
Marke blev lagt i lænker og låst inde. Skæbnen ville så, at der sad en anden dreng i samme telt. Dette var en søn af sultanen for en anden stamme, Rhywah-stammen. De snakkede og faldt hurtigt til i hinandens selskab. Marke var selvfølgelig i dyb sorg over sine forældres død, men den anden dreng, Jerico, var mere fokuseret på at flygte. De to drenge blev sat til at lave en del hårdt arbejde, og over denne månedlange periode blev de knyttet tæt til hinanden. En dag mente Jerico, at han havde fundet en måde til at stikke af på og de udførte den samme aften. Men de blev opdaget, da de var ved at tage en hest hver. Marke var ikke kommet op på en hest endnu, og han gav Jericos et hårdt klap bagi, så den begyndte at løbe. Jerico kunne intet gøre og Marke blev fanget. Som straf, fik han 15 piskeslag. Han blev, i store smerter, smidt tilbage i teltet, hvor han selv, uden nogen form for medlidenhed, måtte forsøge at stoppe blødningerne. Han led det meste af natten, indtil hans krop sagde stop, og han forsvandt for omverdenen.
Næste gang han slog øjnene op, lå han blødt og hans ryg var forbundet. Det viste sig, at Jerico var nået hjem til sin stamme og, efter at være blevet modtaget med glæde og tårer, havde fået sin far til at angribe Kwazii’erne.
Marke var blevet reddet. Og nu fik han sig en ny familie. Fordi han havde reddet Jerico, blev de gjort til blodsbrødre. Dvs. at Marke nu var lige så meget søn af sultanen, som Jerico var, og derfor lige så højt respekteret. Markes liv gik nu godt og han lærte at leve livet som en tilflytter. Desuden blev hans evner til at tale med dyrene opdaget og herefter dyrket med lidenskab.
Han har været udsat for ét attentatforsøg – derfor arret ved hans ribben.
Senere blev han valgt som den, der skulle repræsentere tilflytterne i de højere kredse i byen. Han bor derfor nu både i byen og i lejeren.
Kan lide: Marke elsker en god vild ridetur ud i intetheden sammen med sin blodsbroder Jerico. Han har en svaghed for dyr i det hele taget. Desuden kan han lide en venskabelig kamp og er egentligt bare et konkurrencemenneske.
Kan ikke lide: Folk fra stammen Kwazii. Han er heller ikke glad for de adelige fra byen, men viser det aldrig.
Evner: Han er en mester i kamp, selvom han er startet senere end alle andre unge drenge i stammen. Det han slås bedst med, er knive og i nær kamp. Dog kan han ikke vinde over sin blodsbror. Desuden har han veludviklede evner inden for at kunne tale med dyr og han er god til at ride.
Andet: På hans skulder sidder der altid en falk. Denne falk går under navnet Ares. Den har ikke hætte på, som så mange andre tamme falke har det, da den og Marke er knyttet gennem venskab.
).