Post by Demon on Aug 5, 2007 10:39:13 GMT 2
Navn: Enkegrevinde Carmen van Gottesaih
Kæle/Kaldenavn: Gøgen, Hofsgøgen
Fødselsårstid: Vinteren 1595, 22 år
Køn: Kvinde
Race: Indfødt
Magi: Lysmagi
Magisk kraft: Let øvet (nok til at kunne heale hudafskrabninger og større rifter)
Profession: Adelskvinde
Stand: Rig
Udseende: Carmen bærer altid kjoler, men disse spænder vidt fra ærbødige jomfrukjoler i hvid og lyse farver, over i madonnaklæderne, hvis vovede farver har gjort hende mere kendt. Hun lader til altid at have tøj på, som fremhæver hendes krops flotte former, og som ofte lader mændene glemme, at hun også har et ansigt.
Højde: Omkring 170 cm, men med sin ranke holdning kan hun se højere ud.
Øjenfarve: Hendes øjne er mandelformede og en smule på skrå. De er natblå med mørke, fejende øjenvipper.
Hårfarve: Håret er langt, bølgende rødt og tykt. Farven er som en blanding af guld og ild. Det bliver ofte sat op i fantasifulde frisurer.
Hudfarve: Hendes hud er lys og fin – næsten som marmor uden en eneste fejl.
Kropsbygning: Da hun har født tre børn, er hendes krop blevet fyldig, men på grundt af god motion og kost, fremtræder kun barmen og hofterne tydeligt. Taljen er slank, hvilket giver hende en pæn timeglasform. Hun går altid med rank ryg.
Specielle træk: Ud for det venstre øje har hun et lille modermærke. Derudover har hun små smilehuller, når hun smiler.
Billede:
Personlighed: Hun er et meget charmerende og indsmigrende væsen, der tit ikke svarer direkte, hvilket får nogle til at kalde hende mystisk og spændende. Specielt omkring hendes fortid og/eller hendes personlighed lader hun til at være meget mysteriøs. Over for ligesindede er hun smilende og direkte. Hun er uhøjtidelig og lader sig gerne beundre af mænd. Specielt mænd med magt lader hun komme tæt på. Hun er kendt ved hoffet som Gøgen, men sladderen og navngivningen lader ikke til at gå hende på – tvært i mod lader hun nogen gang til at udnytte det.
Baggrundshistorie: Man ved ikke meget om hende, før hun mødte Grev Hannibal van Gottesaih. Dog vides det, at hun ikke var adelig – eller noget tæt derpå. Onde tunger siger, at hun levede af at blive solgt til mænd for en nat af gangen, men hun hverken be- eller afkræfter dette. Det er sikkert, at hun har gået på Tempelskolen og fået udviklet sin lysmagi nok til at kunne heale, men ingen på skolen husker en rødhåret pige ved navn Carmen.
Det vides dog, at Grev Hannibal, der på det tidspunkt var 34 år, giftede sig med den 14 årige pige efter opsigtsvækkende kort tid – stik imod alles forhåbninger og forventninger. Hun blev hurtigt præsenteret for hoffet, hvor modtagelsen var noget reserveret.
Grevens største glæde kom i skikkelse af sønnen, Antoine. Indtil da havde grevskabet stået uden arving, hvilket efterhånden havde virket faretruende. Med denne arving i baghånden måtte hoffet nu acceptere, at denne ”frille” var kommet for at blive. Snart efter kom sønnen Julien, som ikke var mere end to år, da faren døde i en lansedyst.
Carmen tilbragte et halvt år i cølibat og sorg over den mand, hun havde skænket sit liv og to sønner. Hun lod drengene blive passet og opdraget af andre, mens hun søgte ind i sig selv. Væk fra offentligheden, der hurtigt lod hende gå i glemmebogen. Dog skulle de straks komme til at se mere end nok til hende, da hun efter et halvår kom tilbage med fornyet kraft og ungdom. ”Gøgen”, som alle snakkede om, viste sig at kunne indsmigre sig hos de mest betydningsfulde, dog uden nogen kunne påpege noget usømmeligt. Grevinde van Gottesaih var tilbage.
I de sidste tre år har hun været gift med grev Thomas, som hun giftede sig med, fordi hun fandt ud af, at hun var gravid. Otte måneder efter ægteskabet fødte hun en velskabt søn. Mathis. Selvom greven ingen mistanke nærede, var der mange, der blev enige om, at han ikke var faren. I næsten tre år gik snakken, mens den lille søn voksede sig større. Til sidst nævnte en sine tanker overfor greven. Det endte i et drabeligt slagsmål. Greven døde.
Kan lide: Magtfulde mænd, fest, dans, musik, falkejagt, ridning, at se turneringer, pelse, smykker, vin, lange bade, sine sønner, erotik, skuespil
Kan ikke lide: for meget formalitet, fulde mænd (hvis hun ikke selv er det), normer, alvorlighed, stille stunder, sladdertanter
Sønner:
Antoine: Han har natblå øjne og rødblond hår. Han har et firkantet ansigt og en alvorlig udstråling. Han har en velpropotioneret krop.
Julien: Hans øjne er mandelformede natblå med mørke, fejende øjenvipper. Han har fint, rødt hår. Farven er som en blanding af guld og ild. Han har små smilehuller.
Mathis: Mathis har noget om sig, det er som om han er skabt til at lede og folk kan se dette. Mathis har et venligt ansigt indrammet i løst rødblondt hår (med en overvægt i det blonde). Han har store blågrå øjne og meget markante øjnebryn.
Våbenskjoldet Van Gottesaih
Kæle/Kaldenavn: Gøgen, Hofsgøgen
Fødselsårstid: Vinteren 1595, 22 år
Køn: Kvinde
Race: Indfødt
Magi: Lysmagi
Magisk kraft: Let øvet (nok til at kunne heale hudafskrabninger og større rifter)
Profession: Adelskvinde
Stand: Rig
Udseende: Carmen bærer altid kjoler, men disse spænder vidt fra ærbødige jomfrukjoler i hvid og lyse farver, over i madonnaklæderne, hvis vovede farver har gjort hende mere kendt. Hun lader til altid at have tøj på, som fremhæver hendes krops flotte former, og som ofte lader mændene glemme, at hun også har et ansigt.
Højde: Omkring 170 cm, men med sin ranke holdning kan hun se højere ud.
Øjenfarve: Hendes øjne er mandelformede og en smule på skrå. De er natblå med mørke, fejende øjenvipper.
Hårfarve: Håret er langt, bølgende rødt og tykt. Farven er som en blanding af guld og ild. Det bliver ofte sat op i fantasifulde frisurer.
Hudfarve: Hendes hud er lys og fin – næsten som marmor uden en eneste fejl.
Kropsbygning: Da hun har født tre børn, er hendes krop blevet fyldig, men på grundt af god motion og kost, fremtræder kun barmen og hofterne tydeligt. Taljen er slank, hvilket giver hende en pæn timeglasform. Hun går altid med rank ryg.
Specielle træk: Ud for det venstre øje har hun et lille modermærke. Derudover har hun små smilehuller, når hun smiler.
Billede:
Personlighed: Hun er et meget charmerende og indsmigrende væsen, der tit ikke svarer direkte, hvilket får nogle til at kalde hende mystisk og spændende. Specielt omkring hendes fortid og/eller hendes personlighed lader hun til at være meget mysteriøs. Over for ligesindede er hun smilende og direkte. Hun er uhøjtidelig og lader sig gerne beundre af mænd. Specielt mænd med magt lader hun komme tæt på. Hun er kendt ved hoffet som Gøgen, men sladderen og navngivningen lader ikke til at gå hende på – tvært i mod lader hun nogen gang til at udnytte det.
Baggrundshistorie: Man ved ikke meget om hende, før hun mødte Grev Hannibal van Gottesaih. Dog vides det, at hun ikke var adelig – eller noget tæt derpå. Onde tunger siger, at hun levede af at blive solgt til mænd for en nat af gangen, men hun hverken be- eller afkræfter dette. Det er sikkert, at hun har gået på Tempelskolen og fået udviklet sin lysmagi nok til at kunne heale, men ingen på skolen husker en rødhåret pige ved navn Carmen.
Det vides dog, at Grev Hannibal, der på det tidspunkt var 34 år, giftede sig med den 14 årige pige efter opsigtsvækkende kort tid – stik imod alles forhåbninger og forventninger. Hun blev hurtigt præsenteret for hoffet, hvor modtagelsen var noget reserveret.
Grevens største glæde kom i skikkelse af sønnen, Antoine. Indtil da havde grevskabet stået uden arving, hvilket efterhånden havde virket faretruende. Med denne arving i baghånden måtte hoffet nu acceptere, at denne ”frille” var kommet for at blive. Snart efter kom sønnen Julien, som ikke var mere end to år, da faren døde i en lansedyst.
Carmen tilbragte et halvt år i cølibat og sorg over den mand, hun havde skænket sit liv og to sønner. Hun lod drengene blive passet og opdraget af andre, mens hun søgte ind i sig selv. Væk fra offentligheden, der hurtigt lod hende gå i glemmebogen. Dog skulle de straks komme til at se mere end nok til hende, da hun efter et halvår kom tilbage med fornyet kraft og ungdom. ”Gøgen”, som alle snakkede om, viste sig at kunne indsmigre sig hos de mest betydningsfulde, dog uden nogen kunne påpege noget usømmeligt. Grevinde van Gottesaih var tilbage.
I de sidste tre år har hun været gift med grev Thomas, som hun giftede sig med, fordi hun fandt ud af, at hun var gravid. Otte måneder efter ægteskabet fødte hun en velskabt søn. Mathis. Selvom greven ingen mistanke nærede, var der mange, der blev enige om, at han ikke var faren. I næsten tre år gik snakken, mens den lille søn voksede sig større. Til sidst nævnte en sine tanker overfor greven. Det endte i et drabeligt slagsmål. Greven døde.
Kan lide: Magtfulde mænd, fest, dans, musik, falkejagt, ridning, at se turneringer, pelse, smykker, vin, lange bade, sine sønner, erotik, skuespil
Kan ikke lide: for meget formalitet, fulde mænd (hvis hun ikke selv er det), normer, alvorlighed, stille stunder, sladdertanter
Sønner:
Antoine: Han har natblå øjne og rødblond hår. Han har et firkantet ansigt og en alvorlig udstråling. Han har en velpropotioneret krop.
Julien: Hans øjne er mandelformede natblå med mørke, fejende øjenvipper. Han har fint, rødt hår. Farven er som en blanding af guld og ild. Han har små smilehuller.
Mathis: Mathis har noget om sig, det er som om han er skabt til at lede og folk kan se dette. Mathis har et venligt ansigt indrammet i løst rødblondt hår (med en overvægt i det blonde). Han har store blågrå øjne og meget markante øjnebryn.
Våbenskjoldet Van Gottesaih