|
Post by chilitoke on Nov 21, 2007 22:08:16 GMT 2
Mat lukkede øjnene, han burde gøre dette noget oftere bare give sig tid til at være med en kvinde tid til at tænke over andet end pligter og ansvar. Da Carmen lagde en hånd på hans kind drejede han hovedet og besvarede hendes kys, og måtte beherske sig selv for ikke at tryglede om mere. I stedet gav han Carmens hånd et lille klem og slap hende ”Det er nok til det bedre” sagde Mat som nu lød en smule nedtrygt. Med et grynt rejste han sig op og begyndte at lede efter sine hoser, de havde da været her tidligere.
|
|
|
Post by Demon on Nov 22, 2007 0:45:05 GMT 2
Først, da hun ikke længere kunne mærke hans hud mod hendes, rejste hun sig igen. Hun lod hænderne glide hen over kjolen, hvor småkviste og blade enkelte steder hang fast. Hun så enkelte af de rødfarvede dun, som tidligere havde siddet i hendes hår som små smykker, ligge på jorden. Hun smilte, rakte ned og samlede et af dem op. Hun lod det kildende hen over sin kind, inden hun igen lod det dale mod jorden. Hun samlede sit skærf op fra jorden, rystede det halvt og lagde det nænsomt sammen. Hun vendte sig og så på prinsen med et lille smil, hvorefter hun samlede hans kofte op og trådte hen mod ham. Dette var det mest ubehagelige; efterspillet. Hun havde lyst til at ligge under en gåsedunsdyne med ham og lade tjenestefolkene hente sjældne frugter, som hun kunne fodre ham med. Hun kunne falde i søvn med en anden i sin seng og vågne med ham. I stedet stod hun nu og rakte hans tøj, så han kunne gå op til resterne af banketten og underholde sig med de kvinder, som kunne blive en potentiel kone - med duften af roser om sig og lyserøde kinder.
|
|
|
Post by chilitoke on Nov 25, 2007 23:03:29 GMT 2
Mat fandt da også sine hoser efter en smule søgen, og derefter kort sit bælte. Mat trak bukserne på og stod og tog så bæltet over skulderne, og nu skulle han så se om det var muligt at komme i fest tøjet uden hjælp fra en tjener. En ting var sikkert hvis det ikke var muligt måtte han finde en diskret måde at trække sig tilbage til sine gemakker på ellers var snakken nok ikke til at slå ned. Mat tog imod sin kofte og kyssede roligt Carmen på hånden. En lille ting til sammenligning med det der havde gået forud ”Måske det vil være muligt at finde et påskud til at tilbringe mere tid med dig offentligt…” forslog Mat så, det var jo ganske normalt at prinsen tog ud og besøgte grevskaberne han skulle bare sikre sig at han slæbte tilpas mange folk med til at det ikke virkede som hemmelige turer, dog var der den ting med de besøgende fra Muireann, måske man kunne slæbe dem med rundt og se riget, også kunne Carmen ”tilfældigvis” ende i følget. Mat rystede på hovedet, nej hvis han slæbte Muireannanerne med noget sted enten han nok med at have prinsessen på armen hele tiden og hvis han blev så meget som set i selskab med en anden kvinde der ikke var hende, hans mor eller en af hans søster skulle der nok ske noget. Mat trak lagde koften over armen og bukkede sig ned for at tage skjorten på og derefter trak han koften over hovedet "skal du have hjælp med kjolen? der er vel en grund til at i som regel har to til tre andre kvinder med rundt alle steder"
|
|
|
Post by Demon on Nov 28, 2007 23:11:21 GMT 2
Hun smilte roligt til hans kys. Endnu engang dukkede tanken om den bløde dundyne frem i hendes tanker. Men hans ord interesserede hende. Hun lyttede roligt med glitrende øjne, mens hendes tanker begyndte at arbejde. Mænd plejede at begynde at love på dette tidspunkt - berusede og forelskede af elskovens festfyrværkeri. Guderne være lovet, indså han vist selv, hvilke fantasterier, han var i. Hendes rygte var for dårligt, og hans for godt til at de kunne ses. Hun stod lidt i egne tanker med livbåndet i den ene hånd, da han spurgte hende. Hun trak båndet gennem de forskellige løkker, som båndet skulle igennem, inden hun trak til, og kjolen lagde sig om hendes talje. Hun smilte til ham og vendte ryggen til ham. "Vær sød at snørre til..." sagde hun med en lettere hjælpeløs stemme. Det eneste hun kunne på rygdelen, var at hægte skulderbåndenes smykke. Hun viklede det meste af det røde hår ind mellem fingrene, så hun kunne holde det væk. Uden Cecilia og Gertruda var hun en smule hjælpeløs.
|
|
|
Post by chilitoke on Dec 5, 2007 15:21:46 GMT 2
”Med glæde” svarede Mat og lavede et kort buk, hvorefter han gik om bag Carmen, Mat betragtee kort kjolen omme på ryggen, nogle gange var han glad for at det eneste krav var en skjorte, så gik det blot ud på at undgå alt for mange frynser, som Mat dog hadede dem. Mat begyndte roligt at snører Carmen til, dog blev processen ganske forsinket af at han efter hver knude bukkede sig ned og kyssede hende lige over den. Hvad var det lige han lavede! Mat burde jo afslutte dette her hurtigst muligt, glemme det og komme videre med sit liv. Da Mat var færdig med at snører Carmen til, Mat fandt igen sit bælte og spændt det til hvorefter han begyndte at rette på sværdet og spændet. Mat så kort på sine handsker og besluttede at de nok havde det fint i bæltet hvor han efterlod dem. ”Tror De at jeg kan være bekendt at vise mig igen?” Spurgte Mat der stod og prøvede at finde ud af om han havde glemt noget.
|
|
|
Post by Demon on Dec 6, 2007 1:32:58 GMT 2
Så er vi på dis og kronprinsen er tilbage, tænkte hun roligt med et smil. Det krilrede stadig i hendes ryg efter hans rare kys. Hun gik helt hen til ham. Hun lagde sine hænder mod hans bryst, hvor hun med den ene hånd glattede en lille fold. "Jaeh... hvis hans majestæt virkelig ønsker det..." sagde hun roligt og valgte bevidst den forkerte titel. Hun kyssede ham kort og lod sig mærke, at hun ikke ville komme til at kysse ham forløbig igen. "Men Gøgen vil lave en ubemærket tilbagetrækning..." sagde hun roligt, "hvis ikke du kan fremtrylle en frisør og en sminkøse her i buskadset."
|
|
|
Post by chilitoke on Dec 6, 2007 18:57:42 GMT 2
Mat greb fat om Carmens håndled, måske en smule for hårdt ”Sidste advarsel, Grevinde” næsten knurrede han. Ikke at han havde noget imod Carmen nu, men den forseelse kunne blive tolket som forræderi. Mat slap dog Carmen kort efter, han ønskede jo ikke at skade deres forhold. Eller hvad det nu var de havde sammen. Mat nikkede kort ”Det har været en fortryllende aften, måtte vi få flere som denne” sagde Mat og syntes at det lød meget formelt og kunstigt, dog lod han det ledsage af et kort buk hvor han plukkede en af roserne fra buskadset ”Til dem, Carmen som et minde, det er den bedste udsmykning jeg kan skaffe deres skønne person” tilføjede han så med et smil, lavede endnu et buk. Rettede lidt på sin våben kappe og begav sig så ud gennem buskadset så kort ned af stien åndede lettet op, gik tre skridt og genoptog så en kongelig overlegen holdning som om intet var hent og han blot havde inspiceret haven i meget lang tid.
Larmen fra salen slog imod Mat som en mur, så var han på den igen, der var allerede to kvinder på vej over mod ham, så var der vel ikke andet at gøre end det han plejede. Med et hemmeligt smil, greb Mat et vin glas i farten og begav sig ud for at finde en af sine søstre.
//OUT//
|
|
|
Post by Demon on Dec 9, 2007 13:42:10 GMT 2
Da han greb om hendes håndled, trak hun overrasket og instiktivt, for at forsøge at komme fri. Hun følte ikke, han havde advaret hende før dette. Hendes blå øjne flakkede et øjeblik. Hun var helt lettet, da han slap hende, greb sig om håndledene. Hun forsøgte at smile til ham, mens hun tog imod rosen. Hvad var det nu for en afslutning? Skræmmende? Forsøgte han at fortælle - trods de fine ord - at dette var det sidste, hun ville se til ham. Eller håbede han, at ved at være sådan ville hun holde sig fra ham? Lidt tid blev hun stående lige så stille og duftede til rosen. Hun kunne fjernt høre festen, men den rørte hende ikke. Hun skulle hjem nu. Hendes tyende ønskede med sikkerhed, at hun ikke havde de tanker nu. De ville ikke få en hel nats søvn, når grevinden nu ville melde sin hjemkomst. Hun sukkede for sig selv, mens hun trækker lidt op i kjolen og træder ud af kradtet.
/out
|
|